Tag - The xx

Plader

The xx: I See You

Fem år skulle der gå, før britiske The xx var klar til at dele deres tredje udspil med de fans, der siden Coexist fra 2012 har ventet i spænding. Nu er spændingen indfriet med I See You, som holder den minimalistiske linje fra de to foregående album, men samtidig giver plads til en mere eksperimenterende produktion.

Koncerter

The xx, 25.11.12, Falconer Salen, Frederiksberg

Koncerten med The xx begyndte først for alvor at blive rigtig interessant i løbet af den sidste tredjedel efter i lang tid at have testet ens tålmodighed med mangel på egentlige højdepunkter og et unødvendigt sidespring fyldt med især pulserende clubbeats.

Plader

The xx: Coexist

For tre år siden lagde britiske The xx verden ned med deres debut. Nu er de tilbage, og spørgsmålet er, hvad der har ændret sig i trioens intense, minimalistiske elektropop. Svaret har bl.a. noget at gøre med kærlighed.

Nyheder

The xx-medlem klar med ny single

The xx’s Jamie Smith udgiver i løbet af oktober en spritny single ved navn “Far Nearer”. Det afslørede den unge beatmager i forgårs i et interview med den engelske radiostation Xfm, hvor nummeret desuden havde premiere. Om det nye nummer udtaler Smith. »Det er et nummer, jeg lavede i en af vores korte pauser fra at turnere, og jeg var ivrig efter at komme i gang med at lave noget ny musik«. “Far Nearer”, som bærer stærkt præg af Londons post-dubstep-lyd, kan høres via Abeano.

Nyheder

The xx vinder årets Mercury Prize

I forgårs blev Storbritanniens årlige, musikalske kritikerpris, Mercury Prize, uddelt. Og vinderen blev The xx, som med deres debutalbum xx løb af med præmien på 20.000 engelske pund. The xx, udgav xx i august sidste år, hvor gruppen præsenterede en minimalistisk og stemningsfuld blanding af pop, r&b, post-punk og britisk basmusik. Albummet blev af et enstemmigt anmelderkorps udråbt til et af årets bedste, og ved hjælp af magasiner som Pitchfork og forskellige, prominente musikblogs blev The xx propelleret op til noget nær musikalsk gudestatus. Kulminationen på det hele kom så i forgårs, da bandet kunne hjemtage årets Mercury Prize. Den prestigefyldte Mercury Prize har været uddelt siden 1992, og de nominerede udvælges af et panel bestående af musikere, pladeselskabsfolk og journalister. Prisen er ofte blevet uddelt til små, obskure navne, men i år faldt valget altså på et mere veletableret band.