I en overgang blev musik med sang pludseligt helt uinteressant for mig.
Tag - synth
Exonyms: Khuluma Isintu
Odenseanske Exonyms, en trio der udspringer af bandet Plök, er ude med albummet Khuluma Isintu. En sand tour de force i heftig rytmik og perlende synth, der dog aldrig rigtig giver hverken ro eller plads til fordøjelse.
Gameboy_98: Adultery
Trods lovende takter er Gameboy_98s nye album for ufokuseret til at blive rigtig godt. Potentialet er dog i den grad til stede.
Felix Arthur: Fartøj
Til trods for fine takter og gode idéer, løfter Felix Arthur ikke de 80'er-romantiske ambitioner på en EP, der lyder for maskinelt, har for ufærdige sangidéer og for demolydende instrumentaler.
Palace Winter: …Keep Dreaming, Buddy
Ved første lyt bliver det klart, at Palace Winter har udskiftet guitar med synth, men dykker man dybere ned i musikken har guitarelementet blot har indtaget en rolle i skyggen. En rolle, der fungerer på både godt og ondt.
War Drums: Gummo
Den aarhusianske duo War Drums barsler med deres første fuldlængde udgivelse, Gummo. Her disker de to herrer op med en energiudladning båret oppe af knitrende synthesizer, hamrende trommemaskiner og en intens vokal. En gruppe som Spleen United har ingenlunde levet forgæves. War Drums spiller nemlig op til samme fest.
Viagra Boys, 05.12.18, Lille Vega, København
Grimt og dansabelt og med en fuldstændig rablende, topløs Sebastian Murphy i forgrunden, triumferede svenske Viagra Boys i Lille Vega med en helt igennem vellykket indsats.
The Mon: Doppelleben
I den endeløse række af stoner og doom bands, der dyrker den tunge og distortede lyd, som bastungt rammer lytteren i mellemgulvet, finder du bandet Ufomammut, som retfærdigt har hævet sig over mange af de andre bands i det univers. Urlo, ja det hedder forsangeren i bandet, har udgivet en plade med sit eget projekt, der byder på mere end bare tunge riffs.
Still Corners: Slow Air
Drømmepopperne i Still Corners er tilbage med deres fjerde studiealbum. Det er desværre en kedelig affære, kun momentvis løftet af højdepunkter i form af enkelte sange.
Roskilde Festival 2018: Lost Girls, KlubRå
Lost Girls' spage, avantgardistiske syntheksperimenter havde desværre ikke en chance mod overmagten i publikums knevren og en vanvittig varme på den lukkede scene.
Beach House: 7
Beach House ryddede sidste år op i deres bagkatalog med B-sides and Rarities, men er allerede i år vendt tilbage med en af deres bedste plader til dato.
Veto: 16 Colors
Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.
Django Django: Marble Skies
Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.
Sort Sol: Stor langsom stjerne
Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.
Lød: Folder
Lød tilfører scenen af postpunk-inspirerede bands noget nyt, ved at give totalt los med krautrockens insisterende energi. Det er en mellemting af Can og Joy Division, og denne mellemting klæder Lød ganske glimrende.
Bisse: Umage
Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.
Roskilde Festival 2015: Bargou 08, 01.07.15, Pavilion
Bargou 08 spillede onsdag nat en helt unik blanding af den traditionelle tunesiske trancemusik stambeli og moderne, hårdtpumpende rave. Det kunne have været et akavet møde, men gik op i en højere enhed med den legesyge rytmesektion og den karismatiske frontmand Nidhal Yahyaouis stærke vokal.
Prøverummet – Franka, Jadeite, Kim Kim, The Pool & Skyskraber
De evigt uaktuelle rundvisninger i Prøverummets musikarkiv byder på lidt af hvert denne gang; rave, postrock og avantgarde blandes sammen i en herlig pærevælling og serveres halvvarm fra ovnen.
Mark Lanegan Band: Phantom Radio
Rockens raspende gravrøst er tilbage med sit mest elektroniske og synthbaserede album til dato. Lanegans evne til at skrive melankolske sange, der i deres forsætlige langsomhed hjemsøger øregangene, er uantastet, men hans flirt med synthpop og new wave er ikke altid overbevisende.
Koen Holtkamp: Motion
Med ringlende elektriske guitarer og pludrende analoge synthesizere i fri arpeggio svøber Koen Holtkamp os i et uigennemtrængeligt tæppe af kosmisk lyd. Og selvom det er både behageligt og homogent, er det desværre også både unuanceret og ensformigt.