Danmark må nu bevidne opkomsten af et mutantband, der æder alle. En dybt upersonlig organisk maskine, der siger "skråt op – jeg elsker dig". Nogle vil kalde det "kraut", andre "space"; Svartbag siger ja til det hele og aftvinger Undertoner en nostalgisk hyldest.
Close to Paradise er et klaverbaseret jazzrock-album, som ikke mindst på grund af et stærkt vokalarbejde er fascinerende smukt i sine bedste momenter. Pladen går dog af og til i tomgang. Electronicaen og spacerocken, der også trænger sig på i Patrick Watsons drømmende landskab, kunne med fordel være udforsket noget mere.
Bristolbandet Crescent er aktuelle med deres femte plade på 14 år, og denne gang er kompositionerne taget ned på et afdæmpet, landligt og drømmende plan. Desværre vejer kedsomheden tungere på vægtskålen end de mere heldige øjeblikke.
Belong eksperimenterer med guitarstøj på otte langstrakte, monotone instrumentalnumre, der ikke tager nogen melodiske metoder i brug. Det er først efter flere gennemlytninger, at duoens stemningsfulde lydflader for alvor folder sig ud. Men lyttervenligt bliver det dog aldrig.
Early Day Miners har begået endnu en rigtig god plade. Problemet er bare, at den slægter gruppens tidligere udgivelser lige vel meget på. Musik macht froh, ja - men rigtig lykkeligt bliver det først, når Early Day Miners tør afvige lidt mere fra det, der efterhånden ligner en standardformel.
De begyndte med at øve i deres lokale musikforretning, hvis lokaler de fik lov at låne om aftenen. Det har indtil videre resulteret i tre plader, den seneste hos Sub Pop, med spacerockens mange musikalske lag som udgangspunkt.
En homogen, velproduceret og frem for alt imponerende debut fra Omaha-bandet Race for Titles.
