Man kunne mistænke Joan As Police Woman for at have savnet det vilde koncertliv. Europa-tourens første stop i Lille Vega bød nemlig på et yderst kontaktsøgende band, der fik koncerten til at fremstå som en uformel hyggeaften med umanerlig god musik.
Tag - soul
Jenny Lewis, 14.10.08, Lille Vega, København
Foran et propfyldt Lille Vega forvandlede Jenny Lewis og hendes særdeles velspillende band en ganske almindelig tirsdag til en festlig aften med hendes country- og soul-inspirerede sange.
Jamie Lidell: Jim
For tre år siden udgav Jamie Lidell et fantastisk album, hvor han blandede funky Prince-rytmer med elektroniske elementer og soulness. Nu er han tilbage med et album, hvor han har strøget de to første elementer og fuldstændig er gået i Motown-mode. Det er desværre jævnt kedeligt.
Cat Power: Jukebox
Cat Powers andet coveralbum er ikke helt så godt som det første. Der er lidt for meget soul-agtig vellyd og lidt for lidt nerve. Kunne man lide The Greatest, kan man dog sagtens finde tegnebogen frem.
The Go! Team: Proof of Youth
Som på debuten fortsætter The Go! Team med sin sample-baserede partypop i en energisk halv time. Det er festligt som til en gymnasiefest, men efterfølgende føles det hele ikke så friskt og frejdigt - The Go! Team gentager med andre ord sig selv.
Soulsavers: It’s Not How Far You Fall It’s the Way You Land
På Soulsavers seneste album har duoen bedt Mark Lanegan om at lægge stemme til de soul-elektroniske ballader. Hans stemmer er som altid mørk og rusten, men det kniber med grundmaterialets kvalitet. Derfor er der kun få momenter på albummet, hvor musik og vokal i samstemmighed virkelig rammer plet.
Cold War Kids: Robbers & Cowards
Nathan Willett har en stærk soulet vokal, som virkelig brænder igennem og derfor burde være Cold War Kids' store force. Det er bare ikke tilfældet, da bandets primitive spillestil ikke giver ham noget modspil. Vokalen fylder alt i sangene, og den ender med at irritere mere, end den imponerer.
The Black Keys: Magic Potion
The Black Keys spiller stadig en tung og melodisk opdateret version af deltabluesen, og det er stadig sexet på samme måde som ivrige bondedrenge til pløjekonkurrence på en mudret mark. Men de har ikke de mindste ambitioner om at overraske.
TV on the Radio: Return to Cookie Mountain
TV on the Radio fortsætter stilen på deres andet album, som er endnu en sammenblanding af alt, hvad hjertet kan begære inden for postrock, surf, tunge beats og silkeblød vokal. Det kan dog til tider være svært at finde hoved og hale i bandets blanding.
V/A: Chicago Soul
Soul Jazz Records udgiver den ene solide compilation efter den anden. Sideløbende med selskabets uendelige historie om Jamaicas musikscene og udforskningen af disco- og no wave-scenen i New York søger selskabet tilbage til populærmusikkens rødder: den afro-amerikanske musiktradition.
Bobby Conn & the Glass Gypsies: The Homeland
Bobby Conn leverer på sit fjerde album den mest forrygende blanding af sort soul, glam og røvballe-funk, som det er svært at sammenligne med andet, fordi der ikke findes noget lignende.
Josh Rouse: 1972
På sin fjerde lp rammer amerikanske Josh Rouse perfekt tidsånden fra de tidlige 70'ere med et lækkert og flot konceptalbum.
Martina Topley-Bird: Quixotic
Trickys gamle legekammerat leverer momentvis varen på sit længe ventede debutalbum.
The Charlatans: Live It Like You Love It
Charlatans er stadig i udmærket form, men denne liveplade tilføjer ikke rigtig noget nyt til Manchester-bandets lyd. Ikke et vigtigt køb for andre end store fans.
Willard Grant Conspiracy: Regard the End
Femte LP fra nu-country-kongerne. Romantikken er stadig på førersædet.