Mørket piblede frem alle steder, da canadiske Timber Timbre søndag aften gæstede Lille Vega. Og dog. Der var først og fremmest plads til løssluppen og charmerende opvarming fra Sean Nicholas Savage, mens Timber Timbre-frontmanden Taylor Kirk måtte grine med under ekstranumrene.
Timber Timbre fortsætter med at undersøge menneskets vrangsider, og det er til stadighed en om ikke udsøgt fornøjelse, så dog en sært dragende oplevelse.
Det blev en gensidigt kælen affære mellem newzealandske Connan Mockasin og publikum lørdag aften på Bremen Teater under Frost Festival.
Det er nærliggende ved første gennemlytning at tolke Blood Oranges kompromisløse hengivenhed over for 80'er-funken som sarkastisk afstandtagen til dagens musikscene. Den tolkning er dog slemt forfejlet, for Blood Orange demonstrerer tværtimod, hvordan man kan opdatere en lyd, som har ligget død i flere årtier, og gøre den fuldt ud tidssvarende.
Med et fast greb i sort musikhistorie skabte Lauryn Hill i 1998 hiphop-hovedværket The Miseducation of Lauryn Hill. Hills stjerne er falmet markant siden, men albummets kompromisløse, hybride skæringer står stadig stærkt. Fabian Hansen analyserer albummets fortræffeligheder.
Med en stemme, der rummer lige så meget livserfaring som Tom Waits', og efter adskillige års verseren på alverdens musikblogs udgiver King Krule sit debutalbum i en alder af bare 19 år. En debut, der trods enkelte produktionsmæssige fejlprioriteringer går balancegangen mellem relevans og avantgarde som kun sjældent set før.
Badet i vedholdende søndagssolskin fik James Blake det indre øre til at ryste i vibrerende bas, mens englænderens voldsomt store vokal gjorde det ud for en hel uges følelser.
Matthew E. White leverede en kort, selvsikker og hyggelig koncert på Roskilde Festival, hvor de soulede og jazzede skæringer kom til sin fulde ret i sommervarmen.
Der var trut og blæs nok til at fodre de mange sultne funk-ører foran Cosmopol fredag eftermiddag, da The Soul Rebels for første gang pustede og pustede til Roskilde og gav en af de mest sitrende brass-oplevelser, man kunne håbe på.
På trods af en halv times forsinkelse, var hverken publikum eller C2C til at skyde igennem, da der blev dannet et helt lille økosystem under teltdugen på Cosmopol torsdag aften.
Menneskehavet, der fyldte hele området omkring Pavilion Jr., var ikke til at tage fejl af: Møs popularitet disse dage kan ikke undervurderes. Selv de mest korslagte arme måtte overgive sig til hendes velsmurte hitmaskineri, der dog forløb uden store overraskelser.
Siden debutpladen fra 2009 har Quadron bredt sine vinger i det amerikanske, men nu vender de tilbage med opfølgeren Avalanche. Denne gang er der ingen risiko for at blive overset, og det danske publikum kan se frem til et førsteklasses album fra en umådeligt charmerende duo.
Talib Kweli er træt af stemplet som politisk rapper. Han har derfor lavet en blød, soulet plade, som ikke skal andet end at kræse for øregangene.
Han ligner Zlatan, lyder som Prince og producerer som en blanding af Madlib og Al Green. Han påstår at lave "pineapple camel funk" og har fået så store navne som DOOM og Damon Albarn til at hjælpe til på sit debutalbum.
James Blake er klar med sin anden fuldlængdeudgivelse, Overgrown. Her bygger han videre på sine kvaliteter og talenter, og Blake formår bestemt at afkræfte teorien om "den svære toer".
Amerikanske Matthew E. Whites debutalbum viser stor musikalsk stilbevidsthed med en form for retrospektiv folkgospel, der emmer af positivitet og livskærlighed. Men selv om flere aspekter umiddelbart bærer hen mod noget nyt og originalt, kan det diskuteres, om den mængde genanvendelse, som musikken trods alt består af, kan retfærdiggøres.
Med de to singler "Open" og "The Fall" samt en god portion hemmelighedskræmmeri og kønsforvirring har Rhye formået at skabe en solid buzz op til deres debutudgivelse. Og også på Woman kæler lydbølgerne sensuelt for hinanden – i en sådan grad, at det hist og her bliver lige rigeligt blidt og inderligt.
Et mere modent Thao & the Get Down Stay Down giver sig på deres seneste udspil i kast med mere seriøse emner. Vel at mærke, uden at det går ud over gruppens energiske udtryk og fine fornemmelse for catchy indiepop.
Jessie Ware og følge indtog tirsdag aften et udsolgt Lille Vega med den sensuelle debut i bagagen, tilsat kampklar attitude og elskelige komiske indslag.
My Morning Jacket-forsangeren Jim James har udgivet sin første soloabum med originalt materiale. Og det lever, på sin helt egen måde, helt op til My Morning Jackets tårnhøje niveau.
