Den australske kærligheds- og konkurscrooner Alex Cameron fik et udsolgt DR-studie til at svede igennem tøjet og synge med på hele bagkataloget. Lydbilledet haltede lidt efter, men charme og oprigtighed fra frontmanden vejede op.
Tag - softrock
Alex Cameron: Oxy Music
Der er for langt mellem ørehængerne på Alex Camerons fjerde studieudgivelse, som ender med at køre i tomgang på trods af det sympatiske udgangspunkt og enkelte lyspunkter.
Beck: Hyperspace
Softrockede Beck stræber mod den vægtløse tilstand på nyt album. Desværre taber han til tider jordfornemmelsen.
Kiriyama Family, 01.06.18, Heartland Festival, Kværndrup
Solen bagte, roséen flød, og Kiriyama Familys candyflossbløde softrock smøg sig om de dovne legemer i græsset. En særdeles ufarlig, men både vellydende og velplaceret start på en varm festivalfredag.
Mac DeMarco: This Old Dog
Mac DeMarco bliver også ældre. Det kan høres på canadierens sjette album, der ligefrem har sine livskloge øjeblikke – og meget passende har fået titlen This Old Dog.
Destroyer, 28.11.12, Lille Vega, København
I deres bedste øjeblikke leverede Dan Bejar og band den helt forrygende blanding af stemningsmættede lydflader, messingblæser-ekstravaganza, skarpsindig lyrik og indsmigrende pop, som Destroyer mestrer så godt. Desværre bar koncerten også præg af, at bandet har haft en meget hektisk tourkalender i 2012.
Primavera ’12: Sandro Perri, 02.06.12, Pitchfork, Parc del Fòrum, Barcelona
Sandro Perris fine og eksperimenterende voksenmusik røg ud med spildevandet mellem naboscenens post-rock, dårlige lydforhold og et tamt energiniveau.
Roskilde Festival ’11: Destroyer, 01.07.11, Pavilion
Dan Bejar bliver aldrig en formidabel performer. Men det blev hurtigt tilgivet, da først saxofonen smøg sig under teltdugen, og Bejars stemme spredte voksenromantik.
Destroyer: Kaputt
Et fænomenalt softrocket overraskelsesangreb fra den canadiske ener Dan Bejar.
Gayngs: Relayted
Gayngs er et 25 mand stærkt musikerkollektiv som 'relayterer' til hinanden på baggrund af deres fælles kærlighed til 10cc og 80'er-softrock.
Yamon Yamon: This Wilderlessness
Som en harmløs rejse gennem et ensformigt terræn snoer Yamon Yamon sig rundt i et idyllisk lydlandskab. Nogle vil måske betages, de fleste vil gabe efter et par numre.
Mœrk: Déclinologue
Mœrks univers er farverigt, sprælsk og elastisk; poppet på en flabet måde – som en hybrid mellem The Hives og Junior Senior – men det er også rastløst, stressende, uden dybde og anstrengende som et lille barn med ADHD.
William Hut: Silent Hum
William Hut nynner personligt og dybfølt om liv, død og længsel på sit femte album, men han brænder aldrig igennem, og Silent Hum fremstår som en samling kedelige og farveløse rockballader.
Loose Fur: Born Again in the USA
Overraskende konventionelt andet album fra Jim O'Rourke og Wilcos Jeff Tweedy og Glen Kotche oven på den eksperimenterende debut. Det betyder dog ikke, at Born Again in the USA er et tilbageskridt – snarere tværtimod.
Without Gravity: Tenderfoot
Det islandske band Without Gravity spiller akustisk melankolsk popmusik præget af akustisk instrumentering, men leverer desværre i dette tilfælde en uinspireret og til tider kedsommelig udgave af ovenstående.