Interessant poprock fra herboende amerikansk sangskriver, der har meget tilfælles med Lloyd Cole. Ganske lytteværdigt, hvis man ikke er bange for at være lidt anti-cool.
Tag - singer/songwriter
Jeff Hanson: Son
Med lange mellemrum finder man fabelagtige sangere. Jeff Hanson er én af disse.
Victory at Sea: The Good Night
På Victory at Seas tredje album vil sanger/sangskriver Mona Elliott stadig gerne være P.J. Harvey, men nu vil hun også glimtvis være Tori Amos – originalerne er dog stadig de bedste.
Ryan Adams: Demolition
Ryan Adams har helt sikkert store evner som sangskriver, men til gengæld beviser Demolition, at han er temmelig uduelig, når det gælder om at sortere skidt og kanel hver for sig.
Malcolm Middleton: 5:14 Fluoxityne Seagull Alcohol John Nicotine
Malcolm Middleton træder frem fra sin godt skjulte tilværelse som halvdelen af Arab Strap og formår at levere nogle ganske charmerende og melankolske stemningsbilleder. Men der mangler lidt fokus.
Johnny Cash: American Recordings IV: The Man Comes Around
Den gamle, sortklædte country-legende er blevet gammel, og American Recordings IV kan ikke leve op til de forventninger, man kunne have. Dog rummer pladen nogle særdeles mindeværdige øjeblikke, der tjener Johnny Cash til ære.
Badly Drawn Boy: Have You Fed the Fish?
Med blikket i det musikalske bakspejl har Damon Gough med blød hånd tegnet endnu et godmodigt, rart popalbum, der dog desværre er knap så skævt som debutpladen.
The Lyndsay Diaries: The Tops of Trees Are on Fire
Scott Windsor leverer på sin anden The Lyndsay Diaries-plade et væld af fremragende tekster om kærligheden, og alt hvad den medfører. Der mangler dog stadig en smule afveksling i sangskrivningen.
Pedro the Lion: Winners Never Quit
Den grumme, desillusionerede historie om en korrupt politikers storhed og fald bliver i Pedro the Lions hænder til en varieret og ganske glimrende singer/songwriter-plade.
Beck: Sea Change
Sea Change er næsten lige så ensformigt, som resten af Becks karriere har været spraglet. Men det klæder hr. Hansen at fordybe sig i melankolien, og albummet er hans mest konsistente og langtidsholdbare til dato.
Mikael Simpson: Os 2 + lidt ro 2002
I et tyst og særdeles personligt lydunivers krydrer Mikael Simpson sin sangskrivning med knitrende elektronik og finurlige sangstrukturer. En aldeles yndefuld solodebut.
Evan Dando: Live at the Brattle Theatre / Griffith Sunset EP
Evan Dando lister sig stille frem på scenen efter et halvt årti i grusomme druk- og narko-problemer. Han lever ikke helt op til tidligere tiders bedrifter, men det er dejligt at høre, at han stadig er i live.
Matthew Jay: Draw
Et varieret og ganske lovende singer/songwriter-debutalbum.
David Kitt: The Big Romance
Interessante bud på et sammenstød mellem akustisk singer/songwriter-folk og elektroniske virkemidler. Men der mangler lige det sidste.