Svenske Sista Bossen gav publikum en syngende lussing af en koncert, da de lukkede og slukkede første dag på Rising med et brag.
Tag - punkpop
Placebo: Loud Like Love
Placebo blev dannet for snart 20 år siden og er nu ude med deres syvende album, Loud Like Love. Albummet indeholder numre, der beviser trioens fortsatte værd, men flirten og frustrationen fra Placebos bedste numre savnes.
Punkrockerne 1000LAX udgiver eksklusiv livekoncert
1000LAX fejrer årsdagen for udgivelsen af deres debutalbum ved at give Undertoners læsere en eksklusiv mulighed for at se- og lytte til udgivelseskoncerten fra Raahuset i København
Echo Me: Love X Music // The Freudian Slip: Fashion/Technology // Nelson Can: s.t.
Det lille, uafhængige pladeselskab 10000 Records hylder de små konstellationer på en tripel-ep med tre up-coming bands. Et sympatisk og rimelig vellykket projekt, men niveauet er dog ikke lige højt hele vejen igennem.
Roskilde ’10: Japandroids, 02.07.10, Pavilion
Japandroids leverede en støjende energibombe i de trætte nattetimer, og selvom det var både fængende og svedende, var der ikke helt balance i showet.
Jay Reatard: Watch Me Fall
På opfølgeren til mesterstykket Blood Visions lægger Jay Reatard en dæmper på sig selv, men det er en dæmper fyldt med mørke, selverkendelse og fremragende melodier.
Nyt Grant Hart-soloalbum på vej
Man må sige, at den gamle Hüsker Dü-trommeslager Grant Hart bruger usædvanlig lang tid på hvert af sine solo-album. Fra han udgav Intolerance i 1989 gik der 10 år, før han udsendte opfølgeren Good News For Modern Man. Nu er der gået 10 år mere og næste soloalbum er klar. Albummet kommer til at hedde Hot Wax og bliver udgivet 6. oktober. Ganske overraskende får han her på albummet hjælp fra medlemmer af Godspeed You Black Emperor og Silver Mt. Zion, hvad det så end kommer til at betyde for albummets udformning. Grant Hart siger selv om en af sangene: »Sangen “Narcissus,Narcissus” er mit første forsøg på at kombinere gammel græsk mytologi og amerikansk rockabilly. Ved at slå de indflydelser sammen med en isbil-atmosfære, tror jeg, jeg har fundet stilen, der definerer denne periode af min karriere«. Øhhh? Jeg tror bare, vi venter på pladen. Her er de isbilsatmosfæriske sange: 1. You’re the Reflection of the Moon on the Water 2. Barbara 3. Charles Hollis Jones 4. Schoolbuses Are For Children 5. Narcissus Narcissus 6. California Zephyr 7. Sailor Jack 8. I Knew All About You Since Then 9. My Regrets
Placebo: Battle for the Sun
Placebo træder for alvor ind i det poprockede univers med brugen af symfonielementer, men bibeholder (heldigvis) stadig deres høje tempo og aggressive guitarlyd.
The Beatitude: … and the Bag of Cacophony
Efter succes på Det Elektriske Barometer er danske The Beatitude nu klar med et debutalbum. Bandet opdaterer forbilledernes lyd og komponerer et potpourri af deres inspirationskilder med rimelig succes.
Hot Club de Paris: Drop It ‘Til It Pops
Arctic Monkeys og Sum 41 mødes og skaber punkrock i den bløde afdeling. Selv om lyd og produktion er helt i orden, virker Hot Club de Paris' debut lidt for efterskole-agtig. Der er ikke nok substans, og idéerne spænder ben for hinanden.
The Like Young: Last Secrets
Simple velorganiserede rockmelodier svævende over tre-fire akkorder på en omgang distortion-spade og 4/4-tæsk til et trommesæt. Såre simpelt, banalt, ganske nydeligt og iørefaldende på den irriterende måde.
Allister: Before the Blackout
En semi-emotionel samling energiske punk-popsange, der forsøger at være personlige, men ender med at være ensformige og lidt for intetsigende. Energien og intentionerne fejler ikke noget, men de er ikke særlig langtidsholdbare.
Chixdiggit: Pink Razors
(Nogle) piger kan åbenbart lide, hvad dette canadiske band præsterer. Deres power-pop virker dog i denne anmelders ører kunstigt sødet og uden reelt indhold. Bestemt ikke anbefalet.
Sugarcult: Palm Trees and Power Lines
Sugarcults nye album er længe ventet af den trofaste fanskare, men man skal vist også være en meget trofast fan for at finde denne udgivelse videre interessant.
Pleasure Forever: Alter
Trioen Pleasure Forever blander rock med elementer fra kabaret og punk til en ikke altid interessant cocktail, som dog indimellem formår at fænge lytteren.