Powerpop-veteranerne Teenage Fanclubs ellevte studiealbum byder på solbeskinnet melankoli samt en behagelig men forgængelig fusion af jangle, powerpop og folkrock.
Tag - powerpop
Roskilde Festival 2019: Mall Girl, Rising
Nordmændene fik folk til at hoppe og danse med deres imponerende sammenspil.
Placebo, 13.06.15, NorthSide Festival, Aarhus
Mens lørdag aften blev til søndag nat, greb de kommende tyveårsjubilarer i Placebo guitarerne og gjorde deres for at forføre det regnvåde festivalpublikum.
The New Pornographers, 31.05.15, Lille Vega, København
Pornograferne fra Vancouver besøgte denne søndag Lille Vega med effektiv men forudsigelig powerpop, der kørte for meget på automatpilot til nogensinde at blive rigtig spændende.
De Høje Hæle: Mund til mund
Der bliver ikke taget nogle svinkeærinder på De Høje Hæles nye album. Gashåndtaget er trykket i bund, og med ni små punksange drøner De Høje Hæle af sted på en stærkt underholdende tur på bare 30 minutter. Det er jo punk.
The Broken Beats: All Those Beginnings
Aarhusianske The Broken Beats har en bandfilosofi om at ville "bidrage positivt til den kollektive bevidsthed". Det lykkes ikke ubetinget på bandets nye album.
Someone Still Loves You Boris Yeltsin: Fly by Wire
Someone Still Loves You Boris Yeltsin forlænger sensommeren med godt 30 minutter via en hulens masse lækre guitarfigurer, synthstrofer, håndklap og sing-a-long-uh-uh- og -la-la kor på deres fjerde udspil. Så på med solhatten og frem med luftguitaren.
The Penelopes: Sweet Amazer
Med det syv numre lange minialbum Sweet Amazer fejrer den japanske gruppe The Penelopes deres 20-årsjubilæum. Inspirationerne er åbenlyst vestlige og tenderer i mange tilfælde til at være ganske klichéprægede, men frontmanden Watanabe formår med sin japanske accent og skæve røst at charmere lytteren på en sådan måde, at albummet overlever gruppens ellers temmeligt bemærkelsesværdige uopfindsomhed.
Telekinesis: Dormarion
Michael Benjamin Lerner alias Telekinesis er blevet voksen – eller er i al fald i gang med at blive det. Hans lyd er blevet mere avanceret, og kant og melankoli præger hans stemme og musik. Det er klædeligt.
Glow Kit: s.t.
Glow Kits debut er en skønt lydende omgang powerpoppet punk fra Århus. Men desværre leverer de lige så mange hits som forglemmelser, og en stærk start ender med en middelmådig plade.
De Høje Hæle: Kold & træt & bange EP
Danmarks gladeste misantroper er tilbage med en ep, der er ligeså god, som den burde være. De Høje Hæle dykker tekstmæssigt endnu længere ned i sølet, og det lider sangene ingen skade af. Man forstår, hvorfor gruppen er så elsket, som den er. Det handler meget om genkendelighed.
Graham Coxon: A+E
Englands ældste teenager, den forfjamskede Blur-guitarist Graham Coxon, er stadig lige utilpasset flyvsk. Ideerne har altid været mange og flagrende og er det måske nu mere end nogensinde.
Cloud Nothings: Attack on Memory
Cloud Nothings plade nummer tre i rækken, Attack on Memory, byder på stærke, melodiske sange med afsæt i posthardcore, grunge og poppunk. Halvvejs inde begynder sangene dog at virke en smule formulariske, men det er imidlertid et luksusproblem af en akilleshæl.
Of Montreal: Paralytic Stalks
Of Montreals nye og totalt over-orkestrerede album er som et mentalt lavement: Det er meget rart at blive blæst igennem og rusket ud af sin comfort zone – men man er heller ikke helt glad ved situationen.
Nada Surf: The Stars Are Indifferent to Astronomy
Nada Surf fremstår på The Stars are Indifferent to Astronomy som den tante, der i 1800-talsromaner altid sidder for sig selv til sammenkomster, ugift og uinteressant, fordi hun fik for meget uheldig opmærksom i sin hedengange ungdom og nu ikke længere har noget af interesse at tilbyde.
Freja Loeb: Odyssey
Freja Loebs debutalbum, Odyssey, lever op til sin titel ved at føre sine lyttere med på en musikalsk rejse gennem albummets 10 dynamiske numre - uden dog at føre os trygt hjem igen. Odyssey lukker sig i en perfekt, men paradoksal åbenhed.
The Subways: Money and Celebrity
Lykkes det i tredje forsøg for The Subways at nå nye højder? Deres britiske poprock hjælpes på vej af produceren Stephen Street, og spørgsmålet er, om han kan overføre en smule af sin britpop-magi til bandets sange.
Chuckamuck: Wild for Adventure
Ja, de synger på tysk. Nej, det er ikke Rammstein. Mød Chuckamuck, Berlins bedst bevarede live-hemmelighed. Lidt endnu. For med debutalbummet viser de fire knægte, at de har meloditæft og energi nok til at komme langt ud over Spree-flodens bredder.
Datarock: Catcher in the Rye EP
Datarock er bogstaveligt talt kommet med en datarock-udgivelse. Den er lavet af vinyl, men kan ikke spilles på en vinyl-afspiller. Forvirret? Læs mere her.
Roskilde Festival ’11: Chuckamuck, 01.07.11, Pavilion
De unge berliner-drenge i Chuckamuck spillede en glimrende koncert på deres helt egne præmisser. Det var, objektivt set, ikke kønt, men det var skønt.