Baujillaud (tidligere Boujeloud) tager favngreb med den hårde og eksperimenterende rockmusik på deres nye plade, der lander i dag. Singleudspillet ”My Horse Has Gone Away” er et larmende og herligt rodet indblik i hamskifternes transformation fra jazz- til rockinspiration.
Crack Cloud lykkedes med deres mission om at bruge kunst og kreativitet som en vej til opdagelse og forståelse på deres fængende og finurlige andet albumudspil. Al vrede og uretfærdighed kan muligvis danses væk til Tough Babys kreative blanding af alt fra art-punk til RnB.
Pardans spillede nyt no-wave på Mayhem i går. Det var fedt.
Less Win har bestået i henved ti år, og selvom andre bands af samme alder har været mere produktive, så har Less Win i mange år været en uomgængelig del af den danske post-punk scene. Med deres nye plade skriver de sig ikke ud af den scene, men udfordrer både den og deres eget udtryk.
Tidligere støjdronning i Sonic Youth, Kim Gordon, har sammen med Bill Nace udgivet Body/Head´s bedste plade til dato. Pladen hedder The Switch, men burde hedde ”Støj på 100 måder”.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at de to mørkekvinder, Jarboe & Helen Money, har haft de bedste intentioner om at lave et kulsort og tungt mastodontalbum - en forening af de to kunstneres evner. Desværre for Jarboe og Money er det ikke intentioner, men lyd der i sidste ende udgør et album.
Hør Swans. Nu.
Når genrerne bliver betydningsløse, sejrer kreativiteten. Det demonstrerer Lars Bech Pilgaard og Slowburn på det nye album Freihet, hvor krautrock, no wave, postrock, og fri improvisatorisk jazz trives sammen i bedste velgående.
»It's not happy music,« siger Kim Gordon om sin nye duo Body/Head, og det er ret spot on. "Coming Apart" er et kompromisløst, udfordrende og dybt personligt værk fra der, hvor det gør allermest ondt, og heldigvis er Gordon – som 60-årig, fraskilt og røvrendt – sejere end nogensinde før.
De danske (post)punkynglinge og anmelderdarlings i Iceage rider videre på no wave-bølgen og udgiver single med covernumre af Sinéad O’Connor og Bahamutsi Drama Group.
Hvem siger, madlavning skal være kedeligt? På Unattended Cooking skruer Jørgen Teller & The Empty Stairs helt op for blusset og serverer en ret, der helst skal tages med grydehandsker. Kan man lide smagen af støj, er der lagt an til gourmet – stærke sager!
De to københavnske rockbands Battle og Less Win har sammen udgivet en split-lp, der musikalsk set befinder sig i to forskellige lejre. Alligevel har de formået at smede to plader, der fungerer såvel individuelt som i forlængelse af hinanden.
Iceages andet album er en sublim samling støjende punk, der formår at holde styr på et virvar af genrer, primært grundet en øget modenhed i sangskrivningen og et stærkt musikalsk fokus. You're Nothing er kompleks, interessant og følelsesmæssigt rammende. Rå og intens på ydersiden, men med en stor indre dybde.
Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.
Den unge københavnske postpunkkvartet Iceage brænder med en samling nervefyldte og fængende sange stærkt igennem på sin debutplade.
Ja, jeg ved godt, det lyder som den seneste gyserdille fra Hollywood, men konceptet er altså en del federe end det. A Scream in the Dark 2-festivalen er opfølgeren til Red Tapes første festival, hvor de sætter fokus på den dystre og mørkere side af dansk rock. Formålet med festivalen er »at hive “overgrunden” ned til undergrunden, og ikke omvendt, da de aktuelle bands ikke har som overvejende interesse at blive anset som en del af det allerede etablerede og profitorienterede populærmusikalske etablissement.« Sådan! Så er integriteten i hvert fald på plads. Festivalen har efter inspiration fra Nosferatu-festivalen i 1982 i Saltlageret, hvor bl.a. Sods, Before og No Knox spillede, tænkt sig at optage festivalen og udgive en 12″ efterfølgende med et par numre fra hver af de optrædende. Og der skal nok komme smæk på. Danmarks nye metalhåb Rising spiller, de kosmiske kål-elskere Papir kommer, de uregerlige Iceage vælter showet, og mon ikke De Høje Hæle får begejstret med deres skæve punk. Der er i hvert fald masser af muligheder for at opleve nogle af Danmarks bedste bands med en smag for livets skyggesider. Det sker i denne weekend, 14.-16. oktober, og det er tilmed billigt. Programmet er som følger: Torsdag (30 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Christian Villum (Creative Commons Denmark) 22.00: The Eudaimonia Collective 23,00: I, Mountain 24.00: Moonless Fredag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Ole Husgaard (Piratpartiet) 22.00: Mok Nok 22.45: Town Portal 23.30: Rising 00.15: Sexdrome 01.00: Iceage 01.45: Trust Lørdag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Mikkel Bolt (Lektor v/ Københavns Universitet) 22.00: Fossils 22.45: Papir 23.45: Melting Walkmen 00.30: Chainsaw Eaters 01.15: De Høje Hæle 02.00: Mig og Min Ven 02.30: Double Space
Nej, dette er ikke en nyhed, der fortæller, at Eric Copeland fra legendariske Black Dice er røget i brummen. Hullet (det gamle Warehouse9) er stedet, hvor Copeland – efter at have indspillet i København i halvanden måned og være fanget i »kompositionens ensomme fisketur« – tirsdag 12. oktober løsner sig fra ensomhedens greb, åbner sine imødekommende arme og hælder sine egenartede, aggressive electronicaudladninger ud over folk. Han er dog ikke den eneste, der betræder Varehuset denne aften. Med fra Den Keltiske Tiger, også kaldet Irland, bringer han Thread Pulls, der med afsæt i no-wave og stortromme hamrer os ud i galaksernes sus. Derudover vil der også være mulighed for at give de snart albumaktuelle artister i Thulebasen og Iceage et lyt. Praktisk info: Tirsdag, 12. oktober 2010 Hullet, Staldgade 21 (det gamle Warehouse9) Dørene åbner kl. 20 – første band kl. 21. Pris: 60 kr.
Søndag er familiedag på Festival of Endless Gratitude, så Undertoners udsendte leger med tarotkort og bliver reddet fra den sikre frituredød af en anderumpe fra New Jersey.
Igennem årene har verden set mange eksempler på musikere, der ikke ønsker offentlighedens søgelys. I nyere tid har bl.a. Daft Punk og The Knife været eksponenter for denne holdning, men tilbage i halvfjerdsernes San Francisco var The Residents endnu mere kompromisløse i deres tilgang til at holde deres identitet hemmelig. Den dag i dag kendes ingen af medlemmernes identitet, og gruppen har altid optrådt iført diverse masker. I musikalsk henseende er The Residents lige så kompromisløse som privat. Gruppen har siden deres dannelse excelleret i at blande artrockelementer med elektronisk eksperimenteren og elementer fra avantgarde- og kompositionsmusik. Live komplementeres musikken af et overdådigt sceneshow indeholdende lige dele teater og multimediefremvisning. Da dette års CPH Dox, der løber af stablen fra den 4. til den 14. november, sætter særligt fokus på begrebet ‘visuelle albums’, hvor filmmediet og musikmediet sammensmeltes til en fasttømret enhed, har de amerikanske excentrikere indvilget i at give koncert på Store Vega for at promovere netop dette kunstkoncept. The Residents har tidligere givet koncert i Århus, hvor både anmeldere og publikum blev voldsomt imponeret. Koncerten finder sted den 9. november, og billetter kan købes via Billetlugen.
Københavnske Iceage har udgivet lige omkring otte minutters musik. Men hvilke otte minutter!
