En kaskade af følelser, det er, hvad Matti Byes Drömt er. Det er overvældende dygtigt gjort, men det er også bare alt for overvældende. Bye skyder hele arsenalet af på 36 minutter. Bagefter er den kraftigste følelse den af at være blevet bombarderet.
Bortset fra to numre får The Roots endnu en gang mit hiphophjerte til at slå en lille smule hurtigere. Beats, samplinger og rim sidder, hvor de skal. Det her er 51 minutters tour de force i lyden af moderne, gennemtænkt, intelligent hiphop.
The Man Who Lives for Love byder på alt fra soul, Hendrix-riffs og Stones-rock til boogie, Sly and the Family Stone-groove og mere tilbagelænet Delta-blues. En pærevælling, der – trods sine lyspunkter – bliver meget lang i spyttet.
