Cleveland-trioen Emeralds koksede ud på Loppen, men det tårnhøje niveau efterlod også en kraftig sult efter mere.
Tag - minimalisme
Torben Ulrich & Søren Kjærgaard: Alphabet, Peaceful, Diminished: 29 Proposals from the Towers of Babble
Jeg lovpriser endnu en gang dette samarbejde mellem den unge jazz- og popavantgardistiske Søren Kjærgaard og kunst- og tennisoraklet Torben Ulrich.
Plader vi overså i 2010 (del 1)
Så begynder nedtællingen til Undertoners årsliste. Her er første del af de plader vi overså i 2010, som derfor lige får et par ord med på vejen.
Jatoma: s.t.
To danske teenagere slår pjalterne sammen med etableret dansefyr og skriver kontrakt med tysk selskab. Ret eksotisk. Og debutalbummet er faktisk ikke så skidt endda.
Frisk Frugt: Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite.
Frisk Frugts eksotiske og fremragende plade viser gudsbenådet talent for såvel poesi som astral støj, og albummet fortsætter, hvor debuten slap. Dog med mere sort afrikansk magi, æblejuice og frygtløse skyer.
Marnie Stern: s.t.
Østrogenbomben Marnie Stern er tilbage med mere svulstig guitartapping og transcendental indierock.
Hauschka: Foreign Landscapes
Hauschka tager på sit nye album endnu et skridt væk fra den rene lyd af sit prepared piano. 12 klassiske musikere ledsager nu instrumentet og skjuler desværre de mekaniske pianolyde.
Susumu Yokota: Kaleidoscope
Eklektisk, kosmisk, kaotisk. Susumu Yokota laver elektronisk musik, der lyder som meteorregn, en ridset CD og kirkekor i en skøn metamorfose. Det virker!
Neil Young: Le Noise
Neil Young genopfinder ikke sig selv, men det er mange år siden, det aldrende (65 til november!) koryfæ har lydt så fri for rust og kunstnerisk relevant. Le Noise er ikke et betingelsesløst mesterværk, men lover særdeles godt for fremtiden.
Jacob Faurholt & Kasper Rønberg Schultz: Utyske
Man må lede forgæves efter de musikalske kvaliteter på Utyske, som mest alt lyder som resultatet af en tilfældigt eftermiddag i hjemmestudiet. Et uværdigt udspil fra de to eks-medlemmer af Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur.
Richard Youngs: Under Stellar Stream
Richard Youngs har endnu en gang flyttet sin minimalisme et andet sted hen og har med ordrepetitioner lavet noget så fængende, at det nærmest kan kaldes 'pop'.
Nick Butcher: Bee Removal
Bee Removal er ikke det oplagte valg, når der skal findes musik til opvasken. Musikken forsvinder nemt blandt klirrende glas og bestik, for Nick Butchers nye album er nemlig en musikalsk samling af optagelser af hverdagens små lyde. Det er bedre at lukke øjnene og lade tankerne flyde.
Max Richter: 24 Postcards in Full Colour
Max Richter kaster dig fra postrock til ambient til minimalisme til drone. Fra scene til scene, fra by til by, fra postkort til postkort. Det er 24 stykker ny musikhistorie på 34 minutter. Det er hensvævende, men det er samtidig vågent.
Hauschka: Ferndorf
Hauschka er på sit nyeste album igen inspireret af John Cage, som puttede genstande ned i sit piano for at få nye lyde frem. Men i modsætning til sit forrige album lader Bertelmann denne gang sin musik ledsage af melodiske strygere, og det fungerer faktisk godt.
Peter Broderick: Float
Peter Broderick er i starten af tyverne, men hans beherskelse af klaver og strygeres evne til at påvirke følelserne er imponerende hans alder taget i betragtning. På sit nyeste album har han komponeret de fineste melodier, men det er, som om han upersonligt mimer hele genren.
Cryptic Scenery: On the Outskirts
Nederen. Der er ingen burleske lårklask at hente, når Christian H. Sötemann udfolder sin tyske, eksistentielle eremitmusik. Cryptic Scenery er skyggefuldt, ensomt og tomt, men samtidig gådefuldt og opløftende under den yderligere nedtrykkende påmindelse om, at det tydeligvis kunne være langt værre.
Pixel: Set Your Center Between Your Parts in Order to
På sit andet album skærer danske Jon Egeskov endnu længere ind til benet i sin i forvejen minimalistiske electronica. Nu er der ingen melodier tilbage, kun massevis af evigt omskiftelige rytmer. Det er ikke lettilgængeligt, men til gengæld meget interessant.
Marsen Jules: Les Fleurs
Minimalistisk, praktisk – og delvis god. Tyske Martin Juhl alias Marsen Jules har med Les Fleurs præsteret en underspillet ambient-plade, der veksler mellem medrivende meditation og kølig kedsommelighed.