Tag - Marvins Revolt

Nyheder

Marvins Revolt stopper

Det er trist at skrive det, men Marvins Revolt har besluttet sig for at stoppe på ubestemt tid, og bandet er usikre på, om de nogensinde vil spille sammen igen. Beslutningen er taget i fællesskab ifølge udmeldingen på deres Myspace. De har simpelthen mistet lysten til at skabe musik sammen, toure og indspille musik og har derfor valgt at stoppe. Det er kun endnu mere ærgeligt, da de lige har udgivet en af 2009’s bedste plader, Patrolling the Heights. Bandet havde desuden også vist sine uovertrufne evner som liveband i december på Lades Kælder.  Nogle evner som Japan blev de sidste til at opleve. Forhåbentlig vil en pause give dem nye kræfter og inspiration.

Artikler

Marvins Revolt anbefaler

Marvins Revolt har på deres utrættelige turnévirksomhed spillet sammen med en masse fantastiske bands. Her giver de en introduktion til fem af deres favoritter.

Nyheder

Marvins Revolt patruljerer Europa med nyt album

Som nævnt tidligere på året vågner Play/Rec op til dåd og udgiver et nyt album med Marvins Revolt. Albummet hedder Patrolling the Heights og udkommer den 2. november i hele Europa, hvorfor bandet har tænkt sig at tilbringe seks uger på Europas spillesteder i Tyskland, Frankrig, Benelux-landene, Spanien, Portugal, England og Irland. På lørdag, den 31. oktober, holder bandet releasefest på Studenterhuset i København, og der bliver masser af lyd at forholde sig til. Udover festens midtpunkt spiller Adam McCormack (ex-Imagine I Had Hands), Obstacles, Before the show og Governor of Alaska. Det skal nok blive en fest for de matematisk begavede. Brug ventetiden på at lytte til “Organize Your Arms”: [audio:]

Nyheder

Marvins Revolt vækker Play/Rec

Det sidste år har der desværre været stille omkring det københavnske pladeselskab Play/Rec, der ellers i 2008 berigede os med fremragende albums fra både Lack og Barra Head, og deres koncert-booker-virksomhed har ligget stille hen i endnu længere tid, desværre. Men nu ser det ud til, at der kommer gang i selskabet igen. De planlægger i hvert fald at udgive Marvins Revolts tredje album, der er en opfølger til Killec fra 2007. Albummet kommer til at hedde We Are The Enjoyments That Meet You og udkommer til november. Vi satser på, at de fortsætter de fine mathrock-tendenser fra tidligere.

Nyheder

Marvins Revolt udkommer i Danmark

Marvins Revolt udkommer i danske pladebutikker Nogle gange hænger verden mærkeligt sammen. Det her er i hvert fald et af de mere usædvanlige resultater af globaliseringen. Sidste år i september udgav danske Marvins Revolt deres andet album, Killec, som blev ganske godt modtaget her på Undertoner. Det udkom dog på det irske selskab Popular Records, hvorfor det besynderligt nok ikke kom i dansk distribution. Efter et par fusioner og ad diverse andre omveje bliver albummet nu endelig officielt tilgængeligt i de danske pladebutikker. Det, kan man sige, var på tide.

Plader

Marvins Revolt: Killec

Forandring fryder hos danske Marvins Revolt. Støjrocken er lagt på hylden til fordel for melodisk mathrock. Den snørklede rytmik har bandet altid dyrket, men nu rendyrkes den, og det gør Killec til et hæderligt udspil.

Plader

Marvins Revolt: Fell in Love With Tanks and Satellites

Spænd sikkerhedsselen, og lad københavnske Marvins Revolt transportere dig ud ad deres overordentligt støjende motorvej. Støjen på debutalbummet river og kradser, men svigter dog aldrig den gode melodi. Støj møder punk møder shoegazer møder pop møder en snert af lo-fi.