London-bandet Sorry er et interessant bekendtskab med deres blanding af musikhistorisk tyvegods og nye ideer. Alligevel er det, som om at netop deres coolness og ironiske distancering til materialet også spænder lidt ben for dem på et album, der sjældent bliver rigtig medrivende.
Alex Cameron viste sig som en folkeforfører, da han fik et tætpakket Lille Vega til at glemme alt om sne, slud og blæst. I stedet inviterede han dem med ind i et parallelt univers, hvor 80'erne aldrig sluttede, og hvor alt var badet i et lilla skær.
De tidligere medlemmer af Tiger Tunes brager ud i en flok dansable og fængende sange i krydsfeltet mellem højstemt hardrock og dansabel electro. Girls syder af energi og ironi, så man skal være i et bestemt humør, før man begiver sig ud i dansen.
