Tag - Health

Anbefalet

Marybell Katastrophy anbefaler

Aarhusianske Marybell Katastrophy tager deres gode tøj og tager på efterårsturné bærende på deres nye album. Her er det efterladte: En liste af anbefalelsesværdige albums til Undertoners læsere.

Plader

Health: Disco2

Healths brutale og omskiftelige Get Color har fået vækket en blød og ensrettet side gennem en række remix. Ofte er det vellykket, men til tider mangler nødvendigheden.

Nyheder

Fredagsvideo: Health: “We Are Water”

Det er sjældent, at et band bliver udvalgt til fredagsvideo to gange, men jeg kunne simpelthen ikke stå for den nye video fra det Roskilde Festival-aktuelle band Health til nummeret “We Are Water” fra sidste års Get Color. Videoen kører nemlig over et klassisk splatter-tema: Voldspsykopatens jagt af sit offer. Den er utrolig flot filmet, og instruktøren bag er Eric Wareheim, som også har instrueret musikvideoer for så forskellige navne som Flying Lotus og Depeche Mode. Der er et fremmed tvist over videoen, der vækker samme uro, som Chris Cunninghams videoer oftest gør. Træk dynen over næsen og nyd filmen.

Nyheder

Fredagsvideo: Health: “Die Slow”

Som nævnt før her på Undertoner, så har Health lige udsendt et nyt album, der hedder Get Color, og det er heller ikke længe siden, de leverede en fremragende koncert på Lygten på Nørrebro, København. Nu har de så også udsendt en video til et af numrene, “Die Slow”, og det er denne uges fredagsvideo. En stærk sag, der tydeligt visualiserer kontrasten mellem de støjende synthtoner og den rolige, nærmest apatiske vokal. Vi bringer en anmeldelse af pladen i næste uge. God weekend!

Nyheder

Health spiller på Lygten

I tilfælde af, at det skulle være gået nogens næse forbi, og mon ikke det er tilfældet for nogens næser, så er det altså vigtigt lige at være opmærksom på, at amerikanske noise-tribal-freaks Health spiller på Lygten ved Nørrebro Station i morgen onsdag den 19. august. Koncerten starter kl. 21 med opvarmning af tre danske bands, Limepit, Iceage og Knoeibol og Gyllefar, og det koster kun sølle 40 kr. at se et af de mest interessante bands fra L.A.-scenen lige nu. Den 7. september udgiver bandet deres andet album med titlen Get Color, og da vi allerede har smuglyttet lidt til den her på redaktionen, kan jeg da godt afsløre, at det virker som en lovende forbedring af lyden fra debuten. I den forbindelse skal man håbe på, at man får en billet med i sit album, da den korrekte farve giver den heldige vinder en flyvetur til L.A., hvor bandet vil servere morgenmad på sengen og tage én med i zoologisk have. Derudover er der også masser af andre tossede præmier som plakater signeret med bandmedlemmernes blod, et yndlingsalbum fra deres personlige samling, en band-t-shirt, som et af bandmedlemmerne har gået i og videre i den dur. Alle priserne kan findes på bandets Myspace.