Tag - Get Well Soon

Plader

Get Well Soon: Vexations

Herzog, Seneca, Homer og Sartre er bare et udpluk af inspiratonskilderne på Konstantin Groppers andet album – en teksttung udgivelse om den lange vej til stoisk frihed. Men endnu vigtigere: en melodiøs, interessant og dejlig plade.

Nyheder

Marnie Stern, Dungen og The Soft Pack til Roskilde Festival

Endelig disker Roskilde Festivalen op med lidt sjovere navne Det har indtil videre været småt med interessante navne til årets Roskilde Festival. Slipknot blev annonceret, men kan kun for alvor bruges, hvis de veksles til David Bowie. Coldplay er et fint hovednavn, men ikke den slags, der kradser i bollerne, hvis jeg må være så fri. Så har der ellers været nogle metalnavne og så selvfølgelig det genopståede Madness, hvor det nok skal blive sjovt at skråle med på “Our House”. Men de friske, nye navne har været savnet. De kom så i dag. Marnie Stern er annonceret, og det skal nok blive en fryd at se hendes maniske mathrock-show udfolde sig. Man kan endda håbe på, at hun tager sin kyssebås med, som hun havde med på tour i USA i efteråret for at betale for transportomkostningerne. Priserne var: 3$ for et kys på kinden. 10$ for et kys på læberne. 100$ for en tungeslasker. Lad os håbe, at scenariet gentager sig på Roskilde. Dungen kommer også. Dem kan man godt nok også se på Loppen den 14. marts, men lidt svensksproget psych kan man aldrig få for meget af. Så kommer The Soft Pack også. De er den nyeste indie-sensation fra San Diego og lyder som et saftigt rock’n’roll-band med melodier (dem er der vist et par stykker af). Bandet hed tidligere Muslims, men blev nødt til at skifte navn, fordi … ja, hvorfor egentlig? De sagde selv, at det var fordi, de startede et nyt kapitel i deres liv. Tjah, den tror vi så på. Desuden kommer tyske Get Well Soon, der overraskede Martin Ibsen positivt med en skæv, lille popplade i grænselandet mellem Beirut, Bright Eyes og Tom Waits, hvor mærkeligt det end lyder. Den sidste annoncering i Roskilde-posen er dog lidt mere tvivlsom. Det er også tyskere, dog med navnet Deichkind, der »på fire album [har] forfinet en skæv og uhøjtidelig blanding af nordtysk hiphop, techno og kitschet electro-pop. De er berømte eller berygtede for nogle yderst energiske liveshows med gummibåde, konfettikanoner og fantasidyr,« som de skriver på Roskildes hjemmeside. Den lader vi lige stå et øjeblik.