Med ond, piv-fræk technojazz og tibetansk strubesang forvandlede Smag På Dig Selv Rising-scenen til et mudret dansegulv i frigørelsens navn.
Tag - fusion
Thundercat: It Is What It Is
Thundercats fjerde album sætter tyk streg under hans store potentiale og uforlignelige evner på bass. Men mækrværdige genrevalg, klichéfyldt lyrik og programmerede trommer, forhindrer ham i blive forløst for alvor.
Emil de Waal + Spejderrobot: 3
Emil de Waal og Spejderrobots musikalske ægteskab har nået kobberbryllupalderen, og i anledning heraf har duoen kreeret et nyt udspil, der dog først og fremmest fejler i at levere en mindeværdig lytteoplevelse.
Tortoise: The Catastrophist
På trods af de svimlende mange æstetiske traditioner, som Tortoise trækker på, er lyden af den gamle landskildpadde ikke til at tage fejl af: Det eklektiske men letgenkendelige udtryk, som bandet har kultiveret i over 20 år, er igen at finde på The Catastrophist. Selvom pladen derfor altid er interessant at lytte til, byder den på meget få overraskelser. Intet af det er kedeligt, men det meste er forudsigeligt.
Psicomagia: s.t. EP
Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!
Analogik: New Seeland
På New Seeland møder Balkan Afrika let og elegant guidet af nogle jyske spillemænd. Analogiks seneste plade byder på en kreativ kombination af de to ellers så særprægede genrer.
Blunt: No Karaoke
Blunts aarhusianske fusion af reggae og metal kommer til at føles lidt for fragmenteret, selvom udtrykkene fra de respektive genrer bestemt er i behold.
Les Claypool – »Vi har alle udviklet os – rent teoretisk«
Hvordan formår man at genskabe sit hjertebarn efter ni års inaktivitet - og hvad får man tiden til at gå med imens? Det fik jeg mig en snak med Primus' g(eni)ale Les Claypool om.
Primus: Green Naugahyde
Les Claypool og de andre bastarder i den evigt ekspermienterende trio Primus viser tegn på alderdom på bandets første album i 12 år, der er fuld af gentagelser og mangel på tidligere pladers maniske kreativitets- og energiniveau.
Emil de Waal + Spejderrobot: Nr. 2
Trommeslageren og electronicaproduceren er sammen igen. Denne gang er der lidt mindre af både det dårlige og det gode, og duoen virker fortsat bedst som liveband.
Primus, 10.07.11, Store Vega, København
Det længe ventede gensyn med Les Claypool og resten af bastardtrioen Primus bød på tydelige tegn på alderdom ved en nostalgisk, men dog noget svingende præstation.
Roskilde Festival ’11: Kemialliset Ystävät, 02.07.11, Gloria
Publikum søgte nærmere Glorias ly for regnen end finsk eksperimenterende fusionsmusik, og det satte sit aftryk på koncerten. Kemialliset Ystävät trængte aldrig for alvor igennem publikums snak og støjen fra de tilstødende scener.
Festival of Endless Gratitude 2010, 11.09.10, København
Kim Elgaard Andersen punkterer på vej til Festival of Endless Gratitudes næstsidste dag, men musikken og hotdogs løfter stemningen.
Undertoners guide til Roskilde ’09: fredag
Så er vi nået til fredag i Undertoners store Roskilde-guide. Den første lange dag på festivalen, og der er faktisk god grund til at gå hele planken ud.
Badun: Tandoori Tentacle EP
Den århusianske trio har sneget sig ind i nattemørket, og derindefra pulserer en organisk, basfokuseret blanding af fusionsjazz og electronica, der gør Tandoori Tentacle til en god og stemningsmættet ep.
Mulatu Astatke & the Heliocentrics: Inspiration Information 3
Mulatu Astatke & the Heliocentrics er så omklamrende funky, at det næsten er for meget for en melodielskende nordbo. Det sværmer med beats og brudstykker af noget virkelig godt, men det bliver aldrig helt fængende nok.
Original Silence: The Second Original Silence
Skal man tro Mats, Thurston, O’Rourke og drengene fra Original Silence, var den oprindelige stilhed ikke så stille endda, men noget nær så infernalsk og kaotisk, som det er muligt at forestille sig. I begyndelsen, før der blev lys, var Guds yndlingsgenrer nemlig jazz, noize og rawk.
Prins Nitram: Bomty Bomty
Bare fordi man vil det hele, er det ikke sikkert, at man kan det. Danske Prins Nitram både vil og kan, og det er småt med fejltrinnene på den vidtfavnende debut, der blæser sine virile kompositioner ud over et farverigt musikalsk landskab. Absolut en af årets mest spændende danske plader.