Søjlerne i Glyptotekets græske tempel trak blikket mod himlen, mens harpenisten med sit band tog publikum på en fabulerende, dramatisk, dvælende og underspillet rundtur i bagkataloget.
Tag - freakfolk
CocoRosie – et kig i venindebogen
CocoRosie har gemt sig dybt inde i en californisk skov for at forberede deres turné, der snart rammer Danmark. Her har Undertoner eksklusivt fået den ene halvdel af søsterduoen, Bianca, til at udfylde en god gammeldags venindebog.
CocoRosie: Tales of a GrassWidow
Tales of a GrassWidow er eklektisk, anarkistisk og måske samtidig CocoRosies mest lyttevenlige plade. Alligevel kommer man ikke rigtig ind under huden på den amerikanske søsterduo, og resultatet bliver temmelig forglemmelig artpop.
Boho Dancer: Gemini
Den danske folktrio Boho Dancer leverer en overbevisende debutplade i den folkede singer/songwriter-afdeling. Flot vokal, stedvis melodisk tæft og et varieret udtryk vidner om gruppens potentiale.
Ny naturvideo fra Bowerbirds
Den amerikanske duo Bowerbirds har for nylig udsendt deres seneste album The Clearing. Se den nye video til nummeret ”Overcome With Light”.
Devendra Banhart, 29.06.10, Store Vega, København
Tirsdag havde mange forladt Roskilde Festival til fordel for Devendra Banhart i København. Her viste han, at han både formår at spille rocket, sjovt, sært, psykedelisk og rørende. I hvert fald i koncertens første to tredjedele.
CocoRosie: Grey Oceans
CocoRosie imponerer med udspillet Grey Oceans. Blandingen af beats, freakfolk, electronica og skønsang er en intens og dragende lytteoplevelse. Advarsel! Slutningen på Dexter, sæson 4, afsløres (red.).
Joanna Newsom, 23.05.10, Koncerthuset, København
DR's store koncerthus kan i det rette selskab snildt danne rammen for intime oplevelser. Joanna Newsom og band ønskede at få publikum helt tæt på. Det fik de – og vi fik et par timers betagende musik til gengæld.
Espers: III
Espers blander neo-psykedelisk folk, akustiske dele og elektrisk guitar, hvilket gør deres musik en anelse skæv og inspireret af 60'er-musikken og singer/songwriter-genren. På den måde blandes de blødere genrer med et mere råt islæt.
The Witch and the Robot: On Safari
Wauw! Velkommen til en verden af alternative symfonier og genresammensmeltning af bedste kaliber. Enkelte ting kunne ændres, men gennemgående er On Safari bare pisseforførende. Så simpelt kan det siges.
The Skygreen Leopards: Gorgeous Johnny
Skal man male et billede af Gorgeous Johnny, må det blive af et folkevognsrugbrød med et kæmpe peace-tegn på siden. Det var muligvis det helt store for 40 år siden, men The Skygreen Leopards kommer altså aldrig på Woodstock.
Devendra Banhart giver smagsprøve på nyt album
Ja, vi har vist ikke skrevet om det her på Undertoner, men Devendra Banhart udgiver jo sit sjette studiealbum den 27. oktober. Det kommer til at hedde What Will We Be og bliver hans første plade på Warner. Men skiftet til et af de multinationale selskaber har nu ikke betydet noget for hans lyd. På hans Myspace kan man høre numrene “Angelika” og “Baby”, og herunder kan man se den første video til nummeret “Walillamdzi”, og det lyder alt sammen så normalt, som Banharts musik nu kan blive. Her er en trackliste for What Will We Be: 1. Can’t Help but Smiling 2. Angelika 3. Baby 4. Goin’ Back 5. First Song for B 6. Last Song for B 7. Chin Chin & Muck Muck 8. 16th & Valencia, Roxy Music 9. Rats 10. Maria Leonza 11. Brindo 12. Meet Me at Lookout Point 13. Walillamdzi 14. Foolin’
The Bitter Tears: Jam Tarts in the Jakehouse
The Bitter Tears spiller en moderne retrospektiv folk-rock, der til tider bevæger sig helt op i de højeste luftlag og andre gange bevæger sig i det landlige Amerikas tætteste krat af underspillet, traditionel sangskrivning.
Bowerbirds: Upper Air
Bowerbirds benytter følgende ingredienser på Upper Air: vokaler, akustisk guitar, orgel, klaver, harpe, violin, kontrabas. En velkendt, fin folkcocktail med godkendt produktion, men pladen tilfører ikke genren en masse nye indtryk.
Grizzly Bear: Veckatimest
Grizzly Bear dykker på deres tredje album ned i et stille virvar af menneskeligt mørke og instrumentel kompleksitet. Det er en gribende, smuk og forførende oplevelse, der er blandt årets bedste.
Edmund Oak: Queen Ódea Escapes
Gennemført folk-projekt med tendenser til det spøgelsesagtige og freakede. Stort set alt, der kan skabe dyster stemning, tages i brug: cello, violin, kirkeklokker, klaver, gongonger – og en lille smule støj.
Big Blood: The Grove
Leverpostejsfarvet neofolk, anyone? Tænkte det nok. Tidens tendens tager sig trættende ud på Maine-duoens sjette udspil. Desværre, for det skyldes snarere tidens tendens end Big Bloods potentiale.
Devendra Banhart: Smokey Rolls Down Thunder Canyon
Folkens hippie-kronprins er klar med sit femte album, og det er mindst ligeså charmerende og skizofrent, som man kunne håbe på. Han afslører også en ny, mere følsom side, der kun gør hans musik mere vedkommende.
Ólöf Arnalds: Við og Við
Við og Við er en samling intime og gribende sange, som i melodi og tekst varierer mellem det naive og det komplekse. Ólöf Arnalds personlige historier fortælles uden omsvøb, og hendes sagte røst binder fine sløjfer omkring den labyrintiske folk-sangskrivning.
Xela: The Dead Sea
For et par år siden var Xela alias John Twells eksponent for pæn indietronica. Siden da har hans pladeselskab Type udgivet mestendels pæn electronica. Nu har han lavet et særpræget, sine steder decideret uhyggeligt album, der trækker flere tråde til gyserfilm end indietronica – og er alt andet end pænt.