”Gemini” tager lytteren fra et råt, blues’et landevejsridt ind i en Portland'sk skov af blød, opløftende folk. Et ubønhørligt og utålmodigt guitarriff fører hovedpersonen med åndenød gennem en eksistentiel proces, hvor hun møder en kvinde, der påstår at være hende selv.
Danske Simone Tang ser sorgen og tabet i øjnende på en sang, der kommer med lovning om, at man kan komme igennem det at miste.
Den aarhusianske indiekvartet Rigmor er optaget af rockens, lyrikkens og hverdagens poetiske mørke. Måske så meget, at deres ellers så indhyllende sangskrivning, i omfavnelsen af sin egen melankoli, ender med at savne modsætninger og kompleksitet.
Lucky Los unikke og smukke stemme sættes endnu engang i sammensving med velproduceret pop og et væld af andre musikalske inspirationer fra folk, funk og 80'er-disco. På The Big Feel får vi nemlig Lucky Lo, præcis som vi kender hende.
De svenske retropoppere fortsætter, hvor deres seneste plade slap, mens de forfiner og viderefører et musikalsk udtryk, som både spiller efter og skubber til genrekonventioner og lytterforventninger.
Folkrock-sangeren vil både være poetisk og politisk på sit tredje album. Men han lykkes ikke fuldbyrdet med nogen af delene på et album, hvor han skubber problemerne for meget væk fra sig selv.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Tredjesidste omgang bruges i selskab med dobbelt op på Sufjan, samplekongernes genkomst og yngste Knowles' indtræden på den internationale scene.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Øverste halvdel skydes blandt andet i gang med dobbelt op på Kanye og dobbelt op på fortryllende comebackplader fra 90'er-ikoner.
Kelsey Lu bryder med genrernes takt og tone og cementerer sig selv og sit innovative udtryk med et scenisk, inspirerende og betagende debutalbum.
Kvindernes Internationale Kampdag synges ind med et nummer af den kaliber, der bliver siddende på hjernen resten af dagen. Så er I advaret.
Der er ingen inderlighed tabt på Cat Powers 10. album, hvor Chan Marshall igen finder styrke i skrøbeligheden på Wanderers nænsomme folk-hymner, og på overbevisende vis genkalder sangskriverens tidlige albums uden at bero på tilbageskuende nostalgi.
Gurli Octavia levererede en smuk, kraftfuld og melankolsk koncert, der – på trods af visse sving i sangkvalitet undervejs – var som en behagelig balsam for festivalgæsternes tømmermænd.
Med Now That I'm a River er engelske Charles Watson fra duoen Slow Club sprunget ud som både soloartist. Det er der kommet en vældig behagelig plade ud af, der trods sine højaktuelle temaer alligevel ikke rigtig formår at vælte nogen omkuld af begejstring.
Folkpop-trioen er klar med det tredje album i deres såkaldte danmarkstrilogi. Slå flint er et glimrende afsæt til det, Folkeklubben er bedst til: at være et nærværende liveband med noget på hjerte. Det demonstrerede de, da albummet havde "premiere" på Tønder Festival.
Den amerikanske duo Whitney startede festivaldagen på den bedste og blideste måde med numrene fra deres helt nye debutalbum, Light Upon the Lake inklusive hittet "No Woman".
Så er der lidt letfordøjeligt nyt at læse, kigge på og lytte til i forskellige genrer.
Hos svenske Kristian Mattson har bandet fået mere plads, og det klæder hans sange. Ikke mindst på en stor scene som Arena.
Den australske singer/songwriter Courtney Barnett er ude med sit første album, Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit, der langsomt vokser og viser, at hun mestrer fortællingens kunst. Alt i alt en rammende debut, som med garanti vil cementere Barnetts urokkelige lyriske talent.
Det danske band Heimatt har været på lidt af en rejse og er igen klar med et udspil; denne gang deres debutplade, hvor titlen nærmest en lille rejse i sig selv. Med folkpop og -rock i bagagen følger Heimatt dog allerede betrådte stier og er ikke kommet særligt meget videre.
Erland & The Carnival serverer med Closing Time en klichéfyldt blanding af folk- og brit-pop, der er hørt bedre mange gange før. Alle musikalske idéer på albummet er allerede så gennemtestet, at man har svært ved at forstå, hvorfor man egentlig skal lytte til Erland & The Carnival.
