Tag - Fennesz

Plader

Fennesz: Agora

"Agora" er en organisk, omgående oplevelse, bestående af tykke lag drone-strygere og melankolske lydlandskaber, der tager form af trance-baserede momenter, som skaber en ekstra intens helhedsoplevelse.

Nyheder

Fennesz, Rehberg og O’Rourke spiller i stereo

Så har de høje herrer i artsy fartsy-klubben holdt møde og blevet enige, om de burde udgive en plade. Artsy fartsy-klubben hedder Fenn O’Berg og udgøres af medlemmerne Jim O’Rourke (tidligere Gastr del Sol og Sonic Youth), Christian Fennesz og Peter Rehberg (Pita). Sidst klubben udsendte årsrapport, var i 2002 med albummet The Return of Fenn O’Berg, så det er da også på tide, at de terroriserer verden igen med deres eksperimenterende electronica. Ifølge Tiny Mix Tapes får vi derfor et helt nyt album på vinyl og cd den 2. marts med titlen In Stereo. Foruden sampling og digitale fiksfakserier vil de også anvende guitar, klaver, bas og percussion på det nye album, så de har virkelig arbejdet for lyden. Her er en trackliste, der helt bevidst ikke følger kronologisk orden: 01. Part III 02. Part IV 03. Part V 04. Part I 05. Part VII 06. Part VI 07. Part II * *Kun på vinyl-versionen.

Nyheder

Sparklehorse og Fennesz arbejder sammen

Christian Fennesz og Mark Linkous bliver smidt ned i et akvarium Det hollandske selskab Konkurrent har de sidste mange år udgivet en ep-række ved navn In the Fishtank, hvor et par kunstnere/bands bliver skubbet ind i et studie et par dage og skal skabe noget musik sammen. Og det er der kommet meget godt ud af, bl.a. samarbejder mellem Low + Dirty Three, Isis + Aerogramme og Motorpsycho + Jaga Jazzist. Næste ep i serien bliver et samarbejde mellem Sparklehorses Mark Linkous og Christian Fennesz, der lige har udgivet Black Sea. Det har Fennesz selv afsløret overfor Exclaim. Det bliver nok ikke en decideret sprudlende affære, men mon ikke kvaliteten er sædvanlig høj.

Plader

Fennesz: Black Sea

Østrigeren genopfinder ikke just sig selv på sit første regulære soloalbum siden 2004. Tværtimod er de velkendte elementer – gennemmanipulerede guitarer, hvæsende støj, fyldige lydbilleder – til stede, og de føjer sig på ny sammen i øjeblikke af stor skønhed. Endnu flere af slagsen havde ikke skadet.

Nyheder

Fennesz klar med nyt album

Fennesz udsender nyt soloalbum Sidste år udsendte østrigske Fennesz et album med japanske Sakomoto, som vores anmelder Jan Overgaard Mogensen var ret glad for. Men ellers har han ikke udgivet et soloalbum siden det fænomenale Venice fra 2004. Nu er der endelig en ny plade på vej fra ham. Den hedder Black Sea og udkommer den 25. november på vinyl og den 9. december på cd via Touch. Ifølge Pitchfork er det nye album lavet med akustiske og elektriske guitarer foruden den sædvanlige elektronik, så udgangspunktet for et godt album er der i hvert fald. Tracklisten for cd’en ser således ud (lp-versionen har to sange færre): 1. Black Sea 2. The Colour of Three 3. Perfume for Winter 4. Grey Scale 5. Glide 6. Glass Ceiling 7. Vacuum 8. Saffron Revolution

Plader

Fennesz Sakamoto: Cendre

Samarbejdet imellem Ryuichi Sakamoto og Christian Fennesz er på mange måder en drømmekonstellation: Begge er mestre ud i tilfredsstillende og udfordrende lydlandskaber, og ofte er deres lyd så nærværende og tredimensionel, at man føler man kan røre ved den. Cendre lever i høj grad op til drømmen.