Tag - electro

Koncerter

The Raveonettes, 26.11.24, Hotel Cecil, København

The Raveonettes spillede sig igennem epokerne med et unplugged koncept, og brugte lejligheden til at demonstrere deres imponerende bagkatalog af djangle, surf og støj-hits fra de gyldne 00’ere. Desværre forekom koncerten som et lidt statisk udstillingsvindue for deres stramme revivalism, snarere end som en levende oplevelse publikum kunne tage del i.

Plader

Trentemøller: Memoria

Memoria bygger øjensynligt på, hvor Observe slap for tre år siden, men Trentemøllers seneste plade kæmper stadig med ikke at fremstå lidt for ensformig i sine udtryk.

Plader

LCD Soundsystem: American Dream

James Murphy er blevet ældre. På American Dream har han lært at omfavne sin alder, selvom han stadig gerne vil være den håbløse romantiker med midtvejskrisen. Rent musikalsk er der dog en del genbrug.

Plader

Lone: Reality Testing

Matt Cutlers Lone-alias' sjette studieudgivelse er en retrofuturistisk blanding af både nu-rave, house og IDM. Den unge brite er dog trådt et skridt tilbage og tager ikke nok chancer i forhold til, hvad han tidligere har bevist, at han er i stand til.

Plader

M.I.A.: Matangi

M.I.A.’s fjerde udspil rammer hårdt, men bliver aldrig rigtig relevant. Et overrumplende lydbillede reddes langtfra af en uengageret tekstside. En blanding, der efterlader en kedelig og noget tarvelig eftersmag.

Plader

Flume: s.t.

På australske Flumes debutalbum bliver energien fra hiphop og soul underbygget af det seneste årtis mest toneangivende elektroniske virkemidler. Det er intelligent, men yderst tilgængelig club-musik med velvalgte gæsteoptrædener og afstikkere i mange stilretninger.

Plader

Björk: Bastards

Remix-album kan være en svær balancegang. Lyden skal på én og samme tid indkapsle lyden hos dem, der remixer, såvel som dem, der remixes. På Björks Bastards er projektet langt hen ad vejen vellykket.

Plader

Mouse On Mars: Parastrophics

Mouse On Mars er tilbage med deres første plade under eget navn i seks år. På trods af vanligt højt niveau fra et af verdens allerbedste elektroniske navne er det svært ikke at være en smule undervældet af en plade, der for første gang i gruppens lange karriere lyder lidt for meget som sine samtidige.