Tag - eksperimental hiphop

Plader

Kim Gordon: The Collective

Når man lytter til Kim Gordons The Collective, tænker man på intet tidspunkt "rockdinosaur". Den 70-årige legendes spyttende vokaler, tunge trapbeats og øresønderrivende støj lyder mere moderne end det meste andet rockmusik i 2024.

Koncerter

Roskilde Festival 2019: Jpegmafia, Apollo.

Jpegmafia trak tiden godt ud på Apollo. Til dels var Baltimore-rapperen godt ladet med energi, men forsvandt ofte ud i de højtlydende beats, der gjorde koncerten lettere disorienterende. Hele lyden blev mudret ind i bas og til sidst handlede koncerten mere om festen blandt publikum, end hvad Jpegmafia i virkeligheden kan byde på.

Plader

Why?: Mumps etc.

Simple beats, poetisk lyrik og enkle omkvæd er, hvad Why?'s nye album kan byde på. Nogle gange lykkes det at få forenet melodi og lyrik, så det rører én, mens det andre gange virker lidt for sterilt og skabelonpræget.

Plader

Serengeti: C.A.R.

Med lige dele tunge og dystre beat toner Serengeti frem på sit 11. soloalbum, der er blevet til sammen med Yoni Wolf fra Why?, Dee fra Thee More Shadows og Daddy Kev. Resultatet af deres anstrengelser er et skævt hiphop-album, der med mørk undergrundsstemning betager, men også kræver sit af lytteren.

Koncerter

Shabazz Palaces, 01.08.12, Radar, Aarhus

Onsdag aften blev Aarhus beæret med besøg fra det ydre rum, eller fremtiden, eller måske fortiden. I hvert fald var der noget overmenneskeligt ved Shabazz Palaces' optræden på Radar og en helt særlig synergi blev skabt mellem publikum og performere.

Plader

Gonjasufi: MU.ZZ.LE EP

Med sin nye ep fortsætter Gonjasufi med sin velkendte kombination af tørre, rustne beats og støjende lydflader. Men en ting er anderledes: Han er blevet mere personlig og bluesy. Den nye stil passer ham og med en EP bestående af korte indbydende numre får man lyst til mere og bliver nysgerrig på, hvem personen bag Gonjasufi er.

Plader

Shabazz Palaces: Black Up

Det uforudsigelige hiphopprojekts eksperimenterende og vekslende produktioner vokser langsomt, men sikkert på lytteren. Det samme gør Ishmael Butlers skriverier, der både er abstrakte og ligetil. Før man ved af det, lyder det hele virkelig, virkelig godt.

Nyheder

Wonky-talent varmer op for RJD2 i Århus

Når dj-ikonet RJD2 den 8. oktober lægger vejen forbi Train i Århus bliver det i selskab med californiske Chris Alvaros aka Free the Robots. Ligesom sine mere prominente, lokale kolleger specialiserer han sig inden for et samplerdelisk, elektronisk univers. Ikke desto mindre er Free the Robots endnu et forholdvist ubeskrevet blad i det efterhånden nærmest uoverskuelige vildnis af blogs og musikpublikationer, der huserer på internettet. Men på hans debutalbum, Ctrl Alt Delete, der udkom i marts måned, præsenterede han sig ikke desto mindre som en værdig eksponent for en elektronisk scene, der lige i øjeblikket emmer af kreativitet. Ved samme koncert optræder desuden Dokkedal/Dixen og Bang Bang Club.