Der er mere underspillet indiepop med tør humor og våde øjne fra Camera Obscura på skotternes femte album, Desire Lines, som ikke er bandets mest charmerende udgivelse, men slår deres format fast.
Tag - Camera Obscura
Hør første single fra Camera Obscuras nye album
Det skotske indiepopband Camera Obscura har netop udgivet deres første single, "Do It Again", fra det kommende album Desire Lines.
Camera Obscura, 30.09.09, Loppen, København
Skotske Camera Obscura besøgte et yderst proppet Loppen og leverede en solid, men rutinepræget præstation. Deres sange og unikke stemning med lige dele glæde og sørgmodighed vandt imidlertid mange hjerter.
Camera Obscura spiller to gange i Danmark
Nu kan personalet på Loppen og Voxhall godt begynde at holde udkig efter gode tilbud på Gammel Dansk. Da skotske Camera Obscura spillede på Roskilde Festival 2007, kastede sangerinden Tracyanne Campbell sig i al fald ud i en varm kærlighedserklæring til den på daværende tidspunkt 43 år gamle bitter – og til efteråret kommer hun så tilbage til Gammel Dansk-land. Sammen med resten af Camera Obscura tager hun nemlig på godt og vel en måneds Europa-turné, når sensommeren er stukket af, og ifølge bandets Myspace-side er Danmark blandt de første destinationer. Onsdag d. 30. september spiller de på Loppen, og efter en håndfuld dages indiepopudskænkning til svenskere og nordmænd (og komplet negligering af det stolte finske folk) tropper den skotske (og i øvrigt ganske nybagte kvintet) op i Århus tirsdag d. 6. oktober, hvor man skal sætte kursen mod Voxhall, hvis man gerne vil høre Camera Obscura. Og at dømme efter Glasgow-bandets to seneste udgivelser, Let’s Get Out of This Country fra 2006 og My Maudlin Career fra i år, er der god grund til gerne at ville lægge ører til Campbell & co. På de to plader har Camera Obscura i hvert fald flettet deres mildt traurige indiepop sammen med tydelig Motown-inspiration, og resultatet er ikke ilde.
Camera Obscura: My Maudlin Career
På det skotske bands fjerde album lever de bittersøde, 60'er-inspirerede melodier endnu. Tracyanne Campbells sange om forelskelse og forladthed synges ydmygt og ærligt, så det er en fornøjelse. Bandets rørstrømske karriere bliver langsomt større.
Camera Obscura: Let’s Get Out of This Country
Det er for galt, at Camera Obscura er så oversete i Danmark. De skotske popmagere har virkelig noget at byde på. Forhåbentlig kan Let's Get Out of This Country ændre på dét. Her er intet mindre end en ren perle af Motown-melodiøse skolepigesange med den helt rette blanding af humor og ærlighed.