De musikalske drillerier fortsætter på Branches' andet album. Men selv om legestueelementer altid giver en vis risiko for et ligegyldigt produkt, formår bandet på charmerende vis at bevæge sig mellem prog-indie og underspillet lofi-indiepop uden at ryge ud af kurs.
Rå i kanten, men blød i midten. Skæv rock med klokkespil og dansevenlige kompositioner. Branches forholder sig aldrig helt til én bestemt genre, hvilket ofte falder mindre heldigt ud, men i dette tilfælde smitter legen, og man føler sig egentlig godt underholdt.
