"Kære Rikke [...] hvad havde I forestillet jer, at der skulle komme ud af at placere min koncert søndag klokken 18 på en scene uden for selve festivalpladsen? [...] Hvis jeg i nogle enkelte øjeblikke virkede lidt fjern oppe på Apollo-scenen, var det, fordi jeg gjorde mig umage med at prøve at tælle mig frem til mere end 100 tilhørere."
Harlem-rapperen leverede lige præcis, hvad man kunne forvente - og så ikke ét sekund mere.
Den californiske producer sprintede igennem noget nær alle tendenser fra de seneste fem-syvs års dansemusik i et hæsblæsende tempo, der vekslede mellem at være inspirerende og irriterende.
Der er ikke nødvendigvis særlig langt fra at være konsekvent til at være lidt kedelig. Den grænse dansede den danske producer Bwoy de Bhajan på gennem hele sin første Roskilde-optræden, og det var ikke uden fejltrin.
Eloqs eklektiske brug af forskellige genretræk var både hans force og charme, men når det indimellem blev for ufokuseret, røg opmærksomheden og publikumskontakten.
Forest Swords lokkede den engagerede del af publikum ind i sine både fremmedartede og smukke elektroniske landskaber. Variationen i sættet var imponerende, og havde koncerten ligget en smule senere på aftenen, kunne seancen have udviklet sig til det decideret suveræne.
På sit andet fuldlængdealbum har hollandske Martyn bevæget sig længere væk fra dubsteppen og i retning af house-genren. Ghost People er kropsligt og umiddelbart – og lige vel monotont i længden.
Hvis man skal tro debutalbummets titel, har Bristols store dubstephåb set lyset. Desværre er det ikke genrens fremtid, der glimter i Jokers øjne – han er snarere blevet blændet af hitlisternes rampelys, og The Vision er endt som noget rod.
Det bas-centrerede London-label Hyperdub præsenterer fem af sine kunstnere ved et show i slutningen af september.
