På deres andet studiealbum præsenterer supergruppen 13 & God endnu en gang en unik hybrid af hiphop, electronica og indiepop. Det er der kommet en plade ud af, som genremæssigt er meget svær at kategorisere.
Tag - 13 & God
Tied & Tickled Trio and Billy Hart: La place demon
I samarbejdet med trommeslageren Billy Hart har Tied & Tickled Trio forladt den dubbede jazz og lavet et næsten biografisk album med ham og hans trommer som hovedperson.
Lali Puna: Our Inventions
Lali Puna er en sær lille sangfugl. Genert og krævende og samtidig fuldt ud tilgængelig. Og giver man sig tid til at komme helt ind under fjerene på den lille musikant, finder man noget, man ikke finder andre steder.
The Notwist, 16.04.10, Lille Vega, København
The Notwist har ikke udgivet noget nævneværdigt, siden de i 2008 gav koncert på Roskilde Festival. Det gav genlyd i sætlisten, der ikke var synderlig original, men var hurtigt glemt, når tyskerne demonstrerede deres overlegne flair for elektronik.
The Notwist: The Devil, You + Me
Vi har ventet seks år på den tyske trios sjette album. Seks år, hvor der efter alt at dømme har været alt andet end fryd og gammen i tyskernes kærlighedsliv. Seks år, hvor mørket er krøbet længere ind i musikkens kringelkroge. Seks år, der føles som en lidt lang ventetid.
Subtle: Exiting Arm
Uden at slippe deres eklektiske univers, hvor forskellige rockafarter uden forbehold blandes med electronica, drømmende indiepop-strukturer og rap, træder det eksperimenterende avantgarde-kollektiv Subtle med deres seneste udspil en lidt mere imødekommende dans end tidligere.
Subtle: Yell & Ice
Doseone og hans kohorter vender for en kort stund tilbage med minialbummet Yell&Ice, der fungerer som en total rekonstruering af sange fra den fremragende For Hero:For Fool. Det er ikke til at genkende, og det gør blot oplevelsen endnu bedre. Sær hiphop i særklasse.
Subtle: For Hero:For Fool
I en kakafoni af fabulerende rap og skrigende electronica er den legesyge sekstet med rødder hos det alternative hiphopselskab Anticon tilbage med deres andet album. De to nøglepersoner, rapperen Doseone og produceren Jel, får nemt lytterens opmærksomhed, og overskuddet er til at tage og føle på.
Tied & Tickled Trio: a.r.c.
En koncertoptagelse af det tyske jazz-dub-band har med denne udgivelse fået en irriterende indpakning. Men hvis man ser bort fra det faktum, så viser udgivelsen et band, som giver plads til masser af stilarter, uden bandets musikalske univers sprænges. Og Tied & Tickled Trio imponerer som liveband.
Ms. John Soda: Notes and the Like
Håndværket er i top på Ms. John Sodas andet album, og derfor går man ikke fejl i byen, hvis en del af månedens budget bruges på Notes and the Like. Omvendt tilføjer pladen intet nyt til genren som sådan, så hvis man ikke værdsætter indietronica, bør man nok købe noget andet.
13 & God: s.t.
Tysk indietronica møder amerikansk indie-hiphop. En både sær og underfundig kombination, men også en genremæssig hybrid, der fornemt forener nogle i forvejen sammensatte stilarter til en lille perle af kreativitet og programmeringer.