Nedstyrtede fly, gidseltagninger, atomfrygt og den rungende dissonans i samtiden. Hvis en fremmed kom til USA i slut-70'erne/start-80'erne, kunne vedkommendes oplevelse af landet meget vel se ud, som de gør på Laurie Andersons mesterværk Big Science.
Klassikeren
Boards of Canada: Geogaddi – Velkommen til den fremtid, vi aldrig fik
I en overgang blev musik med sang pludseligt helt uinteressant for mig.
Joni Mitchell: Hejira – En rejsedagbog fra mytologiernes Amerika
Joni Mitchells melankolske mesterværk fra 1976 tager lytteren med på roadtrip til et sagnomspundet land med endeløse motorveje, stormombrust kærlighed og splittede frihedsdrømme, hvor en svunden guldalders nostalgi lurer overalt.
Malk De Koijn: Sneglzilla – Kongerne af Langestrands triumferende genkomst
Når tidernes bedste dansksprogede plade en skønne dag skal kåres, kan vinderen selvfølgelig ikke være andre end en ganske underlig snegl, der til alle tider står udenfor og ikke vil ind. En snegl, der i dag fylder 18 år, men som alligevel aldrig rigtig bliver voksen.
Sods: Nedsat spilletid, nedsat pris
I februar 1979 blev Minutes to Go udgivet, og dansk musik var ikke længere det samme. Med denne plade gav Sods den danske musikscene, som var præget af arven fra hippietiden, en syngende lussing.
Sonic Youth: Det sublime i støjens æstetik
Kompromisløse Sonic Youth leverede i 1995 endnu et banebrydende album. I slipstrømmen af grungen kom Washing Machine som et kalejdoskop af forskellige eksperimenter. Pladen fortjener større anerkendelse, end den hidtil har opnået.
The Blue Nile: Hats – mørke storbynuancer og blå kærlighed
Intense tekster om tomme, regnvåde gader og destruktive kærlighedsforhold blandes med bølger af storslåede, syntetiske strygere og keyboards på The Blue Nile's 80'er-perle Hats. Alex Nørregaard går i dybden med pladens drømmende indhold og sofistikerede lydbillede.
Lauryn Hill: The Miseducation of Lauryn Hill – én kvinde med adskillige stemmer
Med et fast greb i sort musikhistorie skabte Lauryn Hill i 1998 hiphop-hovedværket The Miseducation of Lauryn Hill. Hills stjerne er falmet markant siden, men albummets kompromisløse, hybride skæringer står stadig stærkt. Fabian Hansen analyserer albummets fortræffeligheder.
Neil Young: After the Gold Rush – uden sammenligning
Var du en af de heldige, der fik fat i en af de hundedyre billetter til koncerten med ham i Forum, får du formentlig fornøjelsen af store dele af det seneste soloalbum Psychedelic Pill (2012), men man kan jo håbe, der falder lidt af det gamle af. Og så er det godt at kende sin Neil og et af candierens hovedværker, After the Gold Rush.
Tangerine Dream: Stratosfear – elektronisk indian summer
Albummet, der var med til at definere Tangerine Dream, dissekeres af Jacob Pertou.
Aphrodite’s Child: 666 – et af rockhistoriens mest radikale karriereskift
Jacob Pertou hædrer og analyserer Aphrodite's Childs 666, der markerer et af de mest radikale karriereskift i rockhistorien.
Mulatu Astatke: Ethiopiques 4 – Ethio Jazz & Musique Instrumentale 1969-1974
Mulatu Astatke og ethiojazzens rejse fra Addis Ababa over London og New York – og hjem igen – blev startskuddet for en særdeles gylden æra for etiopisk musik. Vi dykker ned i historien om manden bag genren, som ikke mindst kulminerer med den suveræne kompilation Ethiopiques 4 - ethio jazz & musique instrumentale 1969-1974.
Silo: Alloy – damplokomotiv mod uendeligheden
Silo udgav i 2001 deres andet og p.t. sidste album, Alloy. Dengang var Undertoner blot et glimt i faders øje, og derfor følger her en udbygget omtale af et album, der om noget er en hjørnesten i dansk alternativ og repetitiv postrock.
Cluster: Cluster ’71 – lyden af kosmos
Cluster (med C) har genudgivet deres debutalbum fra '71. Det giver i den grad anledning til at fejre en vaskeægte milepæl i nyere musikhistorie.