Selvom de 13 farverige sange på God Save The Animals kredser om store religiøse temaer, har Alex G sandsynligvis ikke fundet Gud, men han har fundet noget større: Håb.
Skribent - Simon Ørberg
First Hate: Cotton Candy
Fem år efter debutalbummet er First Hate stadig bedst, når de helst vil feste. Det vil de heldigvis også på størstedelen af de 11 sange på Cotton Candy.
!!! – Let It Be Blue
Disco-punkerne i !!! har for længst omfavnet computermusikkens herligheder, men på deres niende album er idéerne for tynde og værst af alt: De får dig ikke til at danse.
Guldimund, 26.05.21, Pumpehuset, København
Guldimunds dybt personlige album Dem, vi plejede at være fik sin koncertdebut, hvor det både blev smukt løftet og givet gavmildt videre til de otte kompetente musikere på scenen – og til sidst os alle.
Iceage: Seek Shelter
Et årti inde i karrieren har de danske punkrockere udgivet deres hidtil mest tilgængelige værk. Inspirationen er hentet fra britpop, målet sat mod de større scener, og endnu engang beviser de, at de nok aldrig kommer til at stå stille.
Guldimund: Dem, vi plejede at være
På sit andet album som Guldimund fuldender Asger Nordtorp sit romantiske projekt om at vride de største følelser ud af dagbogsoptegnelser fra et parforhold på kanten af opløsning. Resultatet er et forbandet godt skilsmissealbum, der vover sig ud i noget så farligt som at håbe på forsoning.
First Flush: Fjorden
På deres femte album er den autotunede forfatterskolerock hos First Flush mindre eksperimenterende og mere omfavnende. Over ni sange giver de deres bud på poetisk popmusik, hvor et fortærsket billedsprog finder styrken i en fælles ensomhed.
Bona Fide, 26.11.20, Alice, København
Med sans for underspillet drama indtog den gotiske duo Bona Fide scenen med deres unikke folkesange. Her førte de publikum ind i glemte sagn om kærlighed, længsel og ensomme riddere, hele tiden balancerende på grænsen til noget større.
Hjalte Ross: Waves of Haste
Isoleret i et fyrtårn på en ø ud for Norges nordligste kyst har Hjalte Ross skrevet 9 stærke sange, der følger i samme 70’er-inspirerede folk-tradition som debutalbummet, men udvider orkestreringen, løfter ambitionsniveauet og indvarsler vinterens ankomst til vores breddegrader.
Trader: Social Life
Den aarhusianske kvartet Trader albumdebuterer med 9 melodiøse og varierede bud på den skramlede slackerrock, som byen er ved at gøre til sit varemærke. Det er langsomt, det er tungt, og så er det fucking trist.
Halvåret, der gik på Undertoner – del 3
Vi sætter punktum for vores opgørelse over årets første seks måneder. Dyk blandt andet ned i en evigt cool totalperformance fra evigt cool Moses Sumney, kolde metalstrukturer fra Oranssi Pazuzu, varme sommernætter med Pottery og drømmende pop over tunge 4/4-rytmer fra Kelly Lee Owens.
Alle: Alletiders
Alletiders er en helt unik samling popsange, der udforsker klichéerne og de barnlige følelser, som forelskelsen uløseligt hænger sammen med. Det er naivt, ungdommeligt og blidt eksperimenterende, og så det er måske en af de bedste danske plader i år.
Håkan Hellström: Rampljus, Vol. 1
På (første halvdel af) sit 10. studiealbum ser Håkan Hellström tilbage på sin 20-årige karriere som Sveriges største popstjerne. Med både selvmedlidenhed og humor tager han bestik af et liv levet i rampelysets klare skær og kigger bagud uden at forfalde til nostalgi.
Marshall Cecil: Going Up / Going Down
Marshall Cecils debutalbum er flødet art-pop med solide hooks og stort potentiale, som desværre ikke helt indfries, men i den grad må respekteres. Det er lyden af et stilsikkert band, der er kommet for at blive.
Baxter Dury: The Night Chancer
Det brede gennembrud lader endnu engang vente på sig for Baxter Dury, som med sit sjette album har tegnet et forførende og romantisk billede af et nattedækket London. Og det er måske også sådan, det skal være. Hans musik har aldrig været tiltænkt det store publikum, men i stedet de fortabte og ensomme sjæle som også befolker hans sange.
Caribou: Suddenly
Vandet på coveret af Caribous syvende albumudgivelse ser roligt ud, men under den blanke overflade syder og bobler det med idéer.
Emma Acs: While I Shoot from My Fortress of Delusions
Fem år efter sit sidste album er Emma Acs ude med sin tredje udgivelse og har for alvor vendt ryggen til sine rødder i rockmusikken. Resultatet er en musikalsk, spirituel og personlig søgen, der i løbet af syv sange trækker lytteren ned i et mørke.