Skribent - Martin Petersen

Undertoner har stillet en række danske musikere spørgsmålet “hvilken anden musikalsk personlighed ville du gerne prøve at arbejde sammen med, hvis der var frit valg på alle hylder af musikere, sangere, producere mm.?” Går alt efter planen, kommer bl.a. Daniel Lanois og Wayne Coyne snarest til landet. (29.01.06)Undertoner præsenterer her endnu en rundspørge, hvor vi har stillet et udsnit af den danske musikbranche et spørgsmål, du som læser måske bruger flere timer dagligt på at fundere over. Spørgsmålet lød denne gang: “Hvilken anden musikalsk personlighed ville du gerne prøve at arbejde sammen med, hvis der var frit valg på alle hylder af musikere, sangere, producere mm.?” Svarene gik fra det jordnære, over det utopiske og frem til det umulige – lige fra at producere en U2-plade til at slippe for at skulle arbejde sammen med sin bror. Peter Laugesen / SingvogelJeg ville skrive et nummer sammen med Fats Domino. Fats Dominos vilde svanesang. Det skal produceres af Lee Hazlewood, og George Martin skal stå for trompeterne. Det skal ende med at blive en omgang groovy, spadserende, sumpet, psykedelisk perfekt pop. Henrik Olesen / Olesen-Olesen Visse dage ville mit (og helt sikkert også min brors!) svar være: alle andre end min bror! Hvis vi så ser bort fra de mere utopiske valg som Phil Spector og Daniel Lanois, kunne det måske være spændende at arbejde sammen med en mand som Thomas Troelsen. Dels virker han som en yderst sympatisk fyr – visionær og jordbunden på samme tid – og dels virker hans tilgang til arbejdet nysgerrig og legende. Der skulle være basis for en underholdende og inspirerende arbejdsproces med ham som garant for at få det melodisk optimale ud af sangmaterialet. Torsten Larsen / Larsen and Furious JaneVi har allerede i vores korte levetid været heldige i L&FJ-regi at arbejde sammen med mange af dem, vi beundrer: bl.a. folk fra Under Byen, I Am Bones og Tiger Tunes, og i forskellige andre sammenhænge med My Friend George, Little Wings og Peter Sommer. Så vi kan næsten ikke bede om mere. Skulle vi nu alligevel være helt utopiske, ville det jo ikke være helt dårligt at få den næste plade produceret af Daniel Lanois i hans mobilstudie. Det virker i hvert fald som en ret god måde at undgå studiekuller på, og hvis man så på en og samme gang får en plade ud af det, der lyder som Time Out of Mind, ville det jo være fedt. Signe Høirup Wille Jørgensen / Jomi Massage Siden jeg hørte Sight of the Wind med Robert Wyatt, har det været min store drøm at besøge denne fantastiske modige mand i hans smukke hus med en masse instrumenter. Jeg ville medbringe en håndfuld skitser til sange og min hof-fotograf Miriam Dalsgaard. Så skulle Hr. Wyatt og jeg spille musik, Miriam tage billeder, og konen i huset, en papirkunstner kaldet Alfreda Benje, skulle klippe en smuk collage til lyden. En sådan drøm må siges at understøtte, at jeg har spenderet mange af min barndoms sommerferier i Thy-lejren. Jonas Munk / ManualDet er lidt svært at svare på af flere grunde. For det første er de fleste af mine helt store musikalske forbilleder døde (Tim Buckley, Hendrix, John Fahey) eller også er de bare blevet dårligere og dårligere med årene (David Sylvian, Brian Eno) – eller laver slet ikke musik længere (Kevin Shields, Mark Hollis). For det andet har jeg været heldig nok til at få lov til at arbejde med nogle af de kunstnere, jeg beundrer mest i nyere tid – Icebreaker International, Ulrich Schnauss og Auburn Lull (som jeg senere på året begynder et samarbejde med) – så det er ikke helt let at svare på.Jeg kunne stadig godt tænke mig at få lov til at producere en U2-plade. Det er det band, jeg er vokset op med, fra jeg var 6-7 år gammel, og selv om de ikke har lavet gode ting i meget lang tid, tror jeg stadig, de har potentiale til at lave pop-rock bedre end noget andet band på kloden. Det skulle være en plade, hvor jeg kunne styre det hele og have total frihed med lyden og retten til at omskrive Bonos tekster … med andre ord en noget urealistisk fantasi. Og ellers kunne jeg godt tænke mig at lave en syreplade med Johnny Garcia (ex-Kyuss) på vokal. Tage ud og støve ham op i det skur, han bor i ude i ørkenen, hælde noget sprut på ham og så tage en laaang jam-session. Manden har den bedste stemme til rock nogen sinde, men desværre har han siden Kyuss haft en tendens til at involvere sig musikalsk med nogle hjernedøde bondeknolde… Mads Nygaard / Sterling Vi ville gerne arbejde sammen med Brian Wilson sådan cirka omkring 65-66. På dette tidspunkt peakede hans geni med albummet Pet Sounds og med singlen Good Vibrations, der forener det skamløst poppede med excentrisk avantgarde. Godt gået af en forvirret, halvdøv 23-årig. Ebbe Frej / Epo-555Det må blive Wayne Coyne. Han har med Flaming Lips gennem mere end 20 års hårdt arbejde formået at etablere sig som en af vor tids største sangskrivere og musikere uden nogen sinde at gå på kompromis med sin egen integritet. Uden at glemme drengedrømmen går hans evige grænsesøgen hånd i hånd med et stort talent. Disse egenskaber ville jeg sørme gerne opsamle et par milligram stjernestøv af og bevare i mit videre virke. Moi caprice Øverst på ønskelisten står nok Flaming Lips-produceren David Fridmann. Han kan nærmest virke som en moderne Brian Eno. Fridmanns produktioner, ikke mindst Flaming Lips, viser ofte en overflod af decideret geniale idéer, der dog ikke bliver ren produktionsopvisning, men blot virker som perfekte tilføjelser til det pågældende lydunivers. Det virker, som om alle idéer nærmest bliver afprøvet, og at han formår at få de mest vanvittige indfald til at virke åbenlyse.Vi har også tidligere talt om at forsøge at overtale Marianna Faithfull til en duet. Der er så mange duetter mellem den dybe, rungende mandestemme, og den yndige lyse pigestemme. En duet mellem Marianne Faithfulls smadrede, ru stemme og Michaels rene, lyse stemme ville være den direkte modsætning til den klassiske duet, og det kunne være en ret sjov drejning. Martin HallSært, som det måske lyder, dukker der ikke rigtig noget navn op. Hænger nok sammen med, at jeg altid fokuserer på reelle omstændigheder, tingenes tilstand, the means at hand etc. Et andet problem er, at de fleste af de mennesker, jeg finder kunstnerisk stimulerende, ikke nødvendigvis er nogen,jeg har lyst til være i samme stue som. Hvis det derimod handlede om at skrive en sang til en artist, well, så er det jo straks en helt anden sag … bare en skam, at Edith Piaf er død.

“Hvilket nummer ville du helst lave en coverversion af? Hvorfor? Hvordan? Tidligere tiders bedrifter inden for denne kategori tæller ikke,” var ordlyden, da Undertoner udfrittede en række danske musikere om deres coverversion-præferencer. Her er svarene. (19.01.06)Undertoner præsenterer her svarene fra en dybdeborende rundspørge, vi for nylig satte i værk.Undersøgelsen er udelukkende foretaget, for at vi som en service til vores læsere kan levere svarene på nogle af de spørgsmål, som I går rundt med til hverdag og gerne vil stille et udsnit af danske musikere. Vi går ud fra, at et af spørgsmålene er dette: “Hvilket nummer ville du helst lave en coverversion af? Hvorfor? Hvordan? Tidligere tiders bedrifter inden for denne kategori tæller ikke.“ Ebbe Frej / Epo-555 Joh, denne morgen har jeg faktisk hørt Sarah Hepburns Ebinger Drive på repeat. Et superfin sang, som giver mig kriblen i fingrene for at re-producere. Jeg ville vælge at beholde Sarahs smukke vokal, men skabe noget kontrast til melodien – et mere drivende og presset beat, nogle gennemarbejdede støjflader til at komplimentere det smukke i sangen, og så ville jeg også synge sangen ind og lave det til en fin unison duet. Cover og cover … ja-ja … men en slags cover er det vel, eller? Henrik Olesen / Olesen-OlesenPeter og jeg har i forskellige sammenhænge igennem de sidste små 25 år lavet coverversioner af sange med bands og kunstnere som Sort Sol, Velvet Underground, Alex Chilton, The Kinks, The Go-Betweens, John Cale, Kraftwerk, Kliche, Røde Mor, C.V. Jørgensen, Bob Dylan, Gasolin, Leonard Cohen, Neil Young og sikkert en hel del flere, som jeg ikke lige kan erindre, men en lille, smuk Brian Eno-sang som By This River (fra Before and After Science – 1977) kunne det måske være fint at lave en fordansket folk-ambient udgave af (Ved en å … ?). Martin Hall Enten laver man vel nummeret, eller også gør man det ikke; jeg går i hvert fald sjældent rundt og overvejer det i årevis. Nå, men for nu ikke at lyde pisse remote og irriterende, så lad dagens bud være Hearts in Exile med The Homosexuals (single fra 1979). Den tror jeg godt, jeg kunne få noget fint ud af. Men deres egen produktion er desværre så fantastisk, at man næsten ikke nænner at røre ved den. Alas! Signe Høirup Wille Jørgensen / Jomi MassageJeg har ikke nogen yndlinge i den retning. Covernumre sker, når de sker. Engang var kærligheden gået helt i stykker, og jeg fik idéen at tage den sørgeligste sang, jeg kendte, og se om jeg kunne gøre den endnu mere sørgelig. Det var Björks Unravel. Missionen gik vist meget godt – jeg talte mere end en håndfuld, der græd, når jeg spillede den. Torsten Larsen / Larsen and Furious Jane Coverversioner er som regel uinteressante. Skal man absolut lave et cover, skal det være, fordi man ser et uudnyttet potentiale i en sang, som man mener selv at kunne forløse. Vi har dog diskuteret med Morningside Records at lave en labelsampler, hvor de forskellige Morningside-bands bytter numre. Men studieomkostningerne ved en sådan produktion er nok lidt for tunge at bære for et uafhængigt label – indtil videre, i hvert fald. Mads Nygaard / SterlingVi kunne godt tænke os at lave en cover-version af erotik-klassikeren Je t’aime af den franske liderbasse og levemand Serge Gainsbourg. Nummeret emmer af indeklemt erotik og er så gennemført lummert, at man ikke kan undgå at blive påvirket.Vi kunne godt tænke os at lave en fordanskning af den. Et forsøg på dette er tidligere gjort med Jesper Klein og Jytte Abildstrøm i henholdvis Serge Gainsbourgs og Jane Birkins roller i duetten. Her er det dog ikke sex, der er temaet, men glæden ved mad. Meget underholdende, men typisk dansk. Det kunne være sjovt at lave en lige dampende erotisk dansk version, som matcher det franske forlæg. Hvis vi tør. Og der skal jo også findes en pige, der vil synge duet. Jonas Munk / Manual Jeg har det en smule mærkeligt med covernumre. For hvis jeg laver et cover af et nummer jeg elsker er der to mulige udfald: Det bliver præcis som originalen (hvilket var tilfældet med min tolkning af Jan Hammers Crockett’s Theme fra sidste år), eller det bliver anderledes og betydeligt dårligere end originalen (hvilket var tilfældet med mine Slowdive-covers for nogle år siden). Det ideelle ville være at tage et nummer, man virkelig holder af, og lave noget nyt ud af det, der både hylder originalen og samtidig udvikler den i en ny retning. Jeg har da flere gange overvejet Duran Durans Ordinary World og et eller flere numre fra Type O Negatives October Rust.Men ellers har jeg tænkt mig at holde mig langt fra den slags – coverversioner er fortrinsvis for prætentiøse singer-songwritere, der føler, de bare må lave endnu en tolkning af Leonard Cohens Hallelujah, eller hjernedøde indiekids, der tror, at de kan vinde kunstnerisk respekt ved at lave en version af Tim Buckleys Song to the Siren. Den slags burde forbeholdes efterskolens fælleslokale… Moi CapriceVi har talt en del om at lave et Go-Betweens cover, men det mest sandsynlige lige nu ville sikkert være Maid of Orleans af Orchestral Manouvres in the Dark fra den mesterlige Arhitecture and Morality (1981, før de blev dårlige!). Det er et fantastisk nummer, med et himmelsk keyboardtema, masser af sært underspillet drama og en tekst, der på fænomenal vis hylder Jeanne d’Arc.En linje som “If Joan of Arc had a heart, she would give it as a gift” er på en gang dybt gådefuld og ren magi. Derudover er det stemningsmæssigt ret tæt på vores univers og alligevel en del anderledes end os. Peter Laugesen + Andreas Hansn / Singvogel Som muligt covernummer vælger Peter Rolling Stones No Expectations. Det skal oversættes og tales, og så skal det være længere. Det er for kort i betragtning af, hvor godt det er, så der kommer flere vers på. Nummeret skal bevare fornemmelsen fra Rolling Stones’ udgaveAndreas vil – lige nu, det skifter sikker i morgen – lave No More Heroes af The Stranglers. Den skal oversættes og spilles i en benhård udgave. Det Doors-agtige riff på fuzzklarinet, oktavbasun i bunden osv.Men der er ind i helvede med gode numre. Så måske i stedet Laurie Andersons From the Air fra hendes Big Science – den kunne Singvogel lave med dansk tekst, bragende svampede trommer, og så barbere det mangestemmige vocoder/saxofon riff ned til et enstemmigt rock’n’roll-riff og smide godt med elguitar på.