Loke Deph er tilbage med dansk rap på internationalt niveau.
Skribent - Maja Hirani
Vigsø: Brud EP
Rapperens anden EP byder på original og ærlig tekstskrivning, der leveres med teknisk omhyggelighed og stort kunstnerisk mod.
Kendrick Lamar: Damn.
Kendrick Lamar er – om muligt – mere spændende end nogensinde på sit nye udspil, Damn.
Nota Bene & Davey: Dag for dag
På Dag for dag er rapperen Nota Bene på krigsstien over fantastiske, ekstremt livlige produktioner fra Davey. Albummet er et kompromisløst, markant bekendtskab, men det betyder ikke, at det er en ubetinget medrivende oplevelse.
Kaput: Sputnik
På Sputnik har de tre Undertoner-darlings i Kaput, Loke Deph, Esben og Boone, sin egen stemme, samtidig med de er i konstant dialog. Med finesse, timing og vældig god smag tilbyder de rap til 6 U'er.
Binær (Mund de Carlo & Trepac): Umage
Går du også rundt og leder efter sympatisk, teknisk overlegen rap på dansk, du kan stole på? Så henstil blot jagten. Mund de Carlo og Trepac leverer.
Torden & Lynild: Sky til jord
Bag navnet Torden og Lynild gemmer sig to velkendte, bundsolide skikkelser i dansk rap: rapperen Trepac og produceren Melancolia. Med Torden og Lynild er de sammen om et konceptuelt projekt, hvor de med fælles kræfter hidkalder sig al vrede, foragt og håbløshed overfor det moderne, nyttemaksimerende rationalitetsregime. Det er samtiden, der står nådesløst for skud på Sky til jord.
Loke Deph: Malstrøm/Beluga
Loke Dephs debutalbum er blandt det bedste og mest interessante danske rap i årevis. Et kompromisløst, konfliktfyldt, universelt og personligt værk, der føles som Knausgårds Min Kamp af dansk rap.
Per Vers: TÆT
Efter sidste års lunkne DNA er det en glædelig overraskelse allerede at høre Per Vers tilbage i ypperlig storform. TÆT er alt i alt noget af det mest eksemplariske danske rap, du kan støve op i dette første halvår.
Boone & Trepac: De forkerte spor
»Det' Boone og det' Pac / det' boom bap rap / det' umiddelbare bars, ingen udenomssnak / karate på lydspor, fuld kontakt / det' fuldstændig formidabel fuldemandssnak / og det slutter ik' brat / det går fuld fart frem / men aldrig ude af … takt... « Den er god nok!
Pede B: Byggesten
Solide Pede B har både gjort det magen til og bedre end han formår på sit seneste album, Byggesten.
Kværn: Turen ned ad trappen
Man kan kort sagt sige, at Turen ned ad trappen er dansksproget hiphop med tekst og fortælling i fokus over organiske, melodiske produktioner. Det er i sig selv et fornuftigt fundament. Men faktum er at jeg ikke får meget ud af Turen ned ad trappen, der desværre generelt har en knusende og afgørende evne til at blive mindre og mindre givende jo flere gange jeg trykker play.
Roskilde Festival 2014: Vic Mensa, 05.07.14, Pavilion
Det var et vildt virvar, da 21-årige Vic Mensa halvsjuskede sig igennem det lille reportaire og i stedet fokuserede på mængden af imperativer rettet mod fastholdelse af publikums deltagelse. Energisk, vildt og ufattelig rodet.
Roskilde Festival 2014: Pusha T, 04.07.14, Avalon
Avalon var pakket til bristepunktet, og massen var klar på hård hiphop fra den ene halvdel af Clipse. Pusha T's præstation var dog ikke så overbevisende som det begejstrede fremmøde.
Roskilde Festival 2014: Dilated Peoples, 04.07.14, Arena
Dilated Peoples gav en koncert fuld af hiphopånd efter alle de gamle dyder. Publikumskontakt var nøgleordet, og de hårdtslående beats og de enkle, effektive 'hænderne op'-omkvæd fik et godt greb i tilhørerne.
Roskilde Festival 2014: Outkast, 03.07.14, Orange
Outkasts åbning af Orange Scene var en feelgood-oplevelse for crowden og en sikker, opløftende og velleveret rapkoncert.
Roskilde Festival 2014: Sivas, 02.07.14, Apollo Countdown
Sivas og hans hold skabte en regulær folkefest ved Apollo Countdown. Der var dog plads til lidt rettelser i lyden.
Grieves: Winter & the Wolves
Der er egentlig intet nyt under solen for Rhymesayers-rapperen Grieves: stadig et tykt lag sorte skyer. Selvom der ikke er ændret noget drastisk ved den engang så lovende opskrift på den fængende fortvivlelses-hiphop, har Grieves' musik dog aldrig lydt mere anonym og kedelig.
Per Vers: DNA
Per Vers' nye album kæmper til tider med klichéer, originalitet og gennemslagskraft. Det er i sandhed nye toner fra et af landets mest garvede rimsmede...
Tudsegammelt: 10’eren EP
Den organiske rapgruppe Tudsegammelts andet udspil er en lille, jævnt svingende ep, der desværre ikke gør det helt store for gruppens cv.