UK-rapperen Speech Debelle tager dig ind i sine inderste hjertekamre. Der er meget at se og høre, og i længden bliver det for navlebeskuende. Et lydtapet af indiepop, indierock, soul og jazz redder dog meget.
Skribent - Christian Klauber
múm, 18.11.09, Lille Vega, København
Múm spillede på alle tangenter, da de kreerede en tidslomme, der var umulig at undgå. Med smittende intensitet og beattungt nærvær leverede de efterårets bedste koncert.
The Dead Weather, 05.11.09, Store Vega, København
Trods skønhedspletter var Dead Weathers rock’n’roll uimodståelig, og ligeså var den momentane vildskab, der blev skabt i blandingen af sitrende seksualitet og faretruende femme fatale.
Jay-Z: The Blueprint 3
Det tredje udspil i det, der efterhånden kan kaldes The Blueprint-serien, er en ordentlig omgang crunk, synth og Kanye West-protohiphop. I længden holder det ikke niveau.
The Minus 5: Killingsworth
Worth killing for? Måske ikke, men det er solide, varme, countryinspirerede popsange, der flyder fra The Minus 5-forsanger Scott McCaughey.
Anti-Pop Consortium: Fluorescent Black
De store forventninger til Anti-Pop Consortiums forsøg på at levere endnu et hiphopmesterværk indfries lige ved og næsten. Næsten.
No Go Know: Time Has Nothing to Do With It
No Go Knows univers er noget af en forlystelsespark at træde ind i, og dobbeltalbummet diffunderer ind og ud mellem mathrock, indierock, indiepop, dreampop og og og...
Muse: The Resistance
Med The Resistance rækker Muse ud efter stjernerne med deres næsten komplette kombination af glam, progressiv rock, pop og klassisk musik.
Street Sweeper Social Club: s.t.
Så er der dømt social omvæltning, bål i gaderne og brostenskast mod kampklædt politi. Eller skal vi holde en fest? Rage Against the Machine-lyd møder håndklap og fællesskrål.
Mouritz/Hørslev Projektet – sproget har melodi
Undertoner cyklede ud på Frederiksberg og mødtes med Mads Mouritz og Lone Hørslev til en snak om sprog, angsten for at miste og at æde livet alligevel.
múm: Sing Along to Songs You Don’t Know
Der er sket ting og sager med múm. Ud over de velkendte poetiske og drømmende numre og en måske endnu mere IDM- og poptilgang til deres lydbillede, har de fundet det skæve smil frem.
The Dead Weather: Horehound
»Come over here, pony!« råber The Kills-forsanger Alison Mosshart på Jack Whites nye garagerockede fritidsprojekt. Ja, ja, nu kommer jeg, kunne man passende svare. Her bydes nemlig på fremragende, klassisk rock’n’roll.
Dead Prez, 15.08.09, Lille Vega, København
Fredag aften havde det københavnske kulturudbud iværksat musikalsk selektion. Rockfolket var til Beatday, det elektroniske publikum hyggede til Strøm, og så var der Dead Prez til hiphopperne.
Florence and the Machine: Lungs
Florence Welch og hendes maskine er blevet rost og anerkendt markant i England. Forståeligt nok, for blandingen af indierock og -pop, tilsat soul for alle pengene, er fremragende.
Anti-Pop Consortium – genrebrydende genialiteter
Legender i Århus. Antipop Consortium beriger Danmark med et besøg, og det bør man ikke snyde sig selv for, især ikke hvis det bliver lige så vildt som albummene Tragic Epilogue og Arrhytmia.
Mono: Hymn to the Immortal Wind
Til tider aggressivt støjende. Til tider roligt svævende. Mono har begået et symfonisk værk med tilhørende eventyr. Det er postrock, som det skal være: opslugende, omsluttende og storslået.
Roskilde ’09: Malk de Koijn, 04.07.09
Kåååmback lige i vores skalle. Malk de Koijn leverede et festfyrværkeri af en koncert på Arena. To timers festligt potpourri af det allerbedste fra de sprograblende hiphopkonger.
Dag för Dag: Shooting from the Shadows EP
Dag för Dags ep bekræfter mine anelser efter at have oplevet dem som opvarmningsband. Deres charmerende gadekryds af indierock, en smule postpunklyd og garagepunk fungerer virkelig godt.
Roskilde ’09: Lucy Love, Social Distortion, Lucinda Williams, 02.07.09
Tre koncerter med Lucy Love, Social Distortion og Lucinda Williams fik Undertoners anmeldere tættere på himlen.
Iron and Wine: Around the Well
Iron and Wine brillerer med klassisk singer/songwriter på denne dobbelt-cd: fine sange og masser af indføling. Alligevel trænger kedsomheden sig i længden på, men en stærk slutspurt sikrer et positivt helhedsindtryk.