Skribent - Christian Klauber

Plader

Gangrene: Vodka & Ayahuasca

Hiphopduoen Gangrene vender tilbage med endnu et psykedelisk rave i vold, sprut og narko. Det krøllede univers giver dig panderynker, men udspillet når ikke samme højder som Gutter Water.

Plader

Gangrene: Gutter Water

»I don’t say what’s really good / I say what’s really hood.« De herrer the Alchemist og Oh No har foden på gaspedalen og præsenterer alternativ hiphop fra øverste hylde.

Plader

Fabeldyret: Lakonisk EP

»Ukontrollabel svinsk snak.« Nogen har gjort nogen fortræd. Kærtegn er blevet til snavs, og der er blod på hænderne. Fabeldyret leverer skarpskåret, mørk og dyster rap.

Nyheder

Baby Woodrose & Radio Saigon maler psykedelisk på Studenterhuset

Studenterhuset i Købmagergade, København, er blevet renoveret, og som det sig hør og bør, når håndværkere har været på besøg, skal der spilles op til dans, når støvet har lagt sig – gerne flere dage i træk. Efter den officielle åbningsfest 30. oktober går der en lille uge, før de rigtig store kanoner køres i stilling til salut. Det sker 6. november kl. 21, når Baby Woodrose og Radio Saigon lægger lyd til festlighederne. Begge bands bør på hver sin måde være i topform. Baby Woodrose i ny sammensætning – Lorenzo Woodrose (vokal, guitar), Kåre Joensen (bas), Mads Saaby (guitar) og Hans Beck (trommer) – er p.t. på turné i Tyskland, så de dukker utvivlsomt op med så meget sammentømret psykedelisk liveenergi, at håndværkerne er nødt til at komme dagen efter og pudse murene af en ekstra gang. Radio Saigon var i foråret i studiet for at indspille gruppens debut-ep, hvoraf tre af numrene udkommer 1. november på en 7″-single hos Bad Afro, så også det line-up, bestående af guitaristen Mauricio Santana fra Chile og sangeren/guitaristen Daniel Christensen, må antages at levere deres garagerock og psych med sleben præcision og overbevisning. Indimellem de to koncerter sørger dj’s fra Club Mau Mau for, at festivitassen holder et behørigt tempo med rock’n’roll, R&B og soul på anlægget. Det koster maksimalt 100 kr. at komme ind, og er du medlem, bliver det fluks en 20’er mindre kostbart. Info: Baby Woodrose & Radio Saigon 6. november 2010, kl. 21.00 Billet: 100 kr. (medlemmer 80 kr.). Intet forsalg.

Nyheder

Eric Copeland tager fra fisketur til Hullet

Nej, dette er ikke en nyhed, der fortæller, at Eric Copeland fra legendariske Black Dice er røget i brummen. Hullet (det gamle Warehouse9) er stedet, hvor Copeland – efter at have indspillet i København i halvanden måned og være fanget i »kompositionens ensomme fisketur« – tirsdag 12. oktober løsner sig fra ensomhedens greb, åbner sine imødekommende arme og hælder sine egenartede, aggressive electronicaudladninger ud over folk. Han er dog ikke den eneste, der betræder Varehuset denne aften. Med fra Den Keltiske Tiger, også kaldet Irland, bringer han Thread Pulls, der med afsæt i no-wave og stortromme hamrer os ud i galaksernes sus. Derudover vil der også være mulighed for at give de snart albumaktuelle artister i Thulebasen og Iceage et lyt. Praktisk info: Tirsdag, 12. oktober 2010 Hullet, Staldgade 21 (det gamle Warehouse9) Dørene åbner kl. 20 – første band kl. 21. Pris: 60 kr.