Bristolbandet Crescent er aktuelle med deres femte plade på 14 år, og denne gang er kompositionerne taget ned på et afdæmpet, landligt og drømmende plan. Desværre vejer kedsomheden tungere på vægtskålen end de mere heldige øjeblikke.
Skribent - Astrid Kirstine Dynesen
Stafrænn Hákon: Gummi
Islandske Stafrænn Hákon har med Gummi kreeret en luftig og atmosfærisk plade med langvarige og oftest dæmpede numre. Intet på pladen lyder dårligt – til gengæld er en god bid af den tæt på at være direkte søvndyssende.
James Yorkston: Roaring the Gospel
James Yorkston har på dette fjerde album iført sig revival-hatten og livet lidt op i nogle af sine gamle numre samt mere eller mindre ødelagt et par stykker fra anden hånd. Resultatet er en pose blandede bolcher, hvoraf kun en lille håndfuld smager fremragende.
Malajube: Trompe l’oeil
Det er harmonisk, aparte, humoristisk, mørkt, varmt, hårdtpumpet, dansabelt, blidt, klassisk, sært, komplekst, tørt, vildt, poppet, lummert, delirisk, klichéfyldt, mekanisk, mildt og kaotisk melodisk. Mange superlativer pryder Trompe l'oeil. Velkommen til Malajubes labyrint.
Dog Day: Night Group
Canadiere er tilsyneladende ikke så dumme. Denne debutplade fra strømlinede Dog Day er i hvert fald solidt proppet med forholdsvis korte, men temmelig vanedannende og melodiøse skæringer. Intelligent sangskrivning, hedder det vist også.
Skúli Sverrisson: Sería
Det islandske pladeselskab 12 Tönar har åbenbart gjort det igen. Denne gang er der tale om en stemningsmættet, underdreven og tidløs udgivelse, der kan nå et godt stykke ind under huden – hvis man ellers giver den lov.
Goldrush: (the heart is the place)
Først skulle (the heart is the place) være blevet til noget. Så droppede bandet pladen. Og så ombestemte de sig igen. Fremover skal engelske Goldrush måske lytte til deres indskydelse nr. to, for resultatet er nemlig en plade i overhængende fare for at drukne i mængden.
Quiet Light Tide: In the Moonlight Haze
Quiet Light Tide er ved at lægge de sidste hænder på debutpladen, der udkommer til foråret. Imens har de smidt om sig med en lokkemad, som er acceptabel ved første smagstest, men som mangler noget salt og peber, hvis den skal have en chance hos den både sultne og kræsne lytterskare.
Susanna and the Magical Orchestra: Melody Mountain
Susanna and the Magical Orchestra har på deres anden plade givet sig i kast med coverversioner af en flok gode, gedigne slagere. Originaliteten er desværre til at overse, og magien skal man spejde langt efter.
The Kissaway Trail: Into the Ocean and Rise Again EP
The Kissaway Trails smagsprøve på deres kommende plade er en nem snack, der dog på grund af den lidt for velkendte aroma ikke holder til at blive tygget på særlig mange gange.
Mountaineer: When the Air Is Bright They Shine
Henning Wandhoffs tredje udgivelse er en luftig og let fordøjelig pop-sag med masser af intimt materiale og stilfærdige, klangfulde harmonier. Der mangler bare et par rigtig stærke, kradsende krydderier til at friske de enslydende kompositioner op.
Wolfkin: Brand New Pants
Den nyeste dyreart i Crunchy Frog-junglen hedder Wolfkin, og som forventet er der tale om et band med masser af ambitioner og grimasser. Dette ændrer desværre ikke det faktum, at Brand New Pants til tider er en temmelig langtrukken affære.
Psapp: The Only Thing I Ever Wanted
Der er langt fra Galias Durants lidt indadvendte udskejelser i det hedengangne Team LG til denne markante opblomstring på Psapps andet album. Duoen er i deres fælles es på denne musikalske eksplosion af en udgivelse, som er stærkt anbefalelsesværdig på lune sommeraftener.
De Rosa: Mend
De Rosas debutplade varsler om en spændende sitren fra den skotske undergrund. I hvert fald er der her blevet begået en temmelig fin plade, som er en rammende cocktail af attitude, melodisk støj, intensitet og ægthed.
Youth Pictures of Florence Henderson: Unnoticeable in a Tiny Town, Invisible in the City
Debutalbummet fra de unge nordmænd i YPOFH mangler ikke retning og stil – derimod skal de i gang med at supplere den friske fjeld-luft med fantasi og opfindsomhed, hvis de vil undgå at forsvinde mængden.
Pretty Girls Make Graves: Élan Vital
Bortset fra et enkelt nyt bandmedlem er der ikke lagt op til de store forandringer på Pretty Girls Make Graves' tredje album. Seattle-bandet holder stadig skruen skævt i vandet og tungerne omvendt i munden - og heldigvis for det.
Pillow: Flowing Seasons
Advarsel: Debutudgivelsen fra italienske Pillow rummer otte stærke, let fordøjelige elektroniske kompositioner, der på original, om end nogle gange lidt for ufarlig vis, har tendens til at forplante sig i og erobre lytterofferets pladespiller og øregange.
Sövsö: We Are All the Same
Sövsö fra Haderslev er ude med deres første, (selvfinansierede) fuldlængdealbum. Desværre har manglen på alt, hvad der peger i retning af individualitet haft den konsekvens, at endnu en plade er endt på undertegnedes glemme-hylde.
Team LG: The Way We Do It
Team LG og deres fine, samplede montage-lignende indiekompositioner er historie, men det er der nogle mennesker i London, der har besluttet sig for at de ikke behøver at være alligevel. Heldigt for dem – på sin vis lidt ligegyldigt for os.
David Thomas Broughton: The Complete Guide to Insufficiency
Den 24-årige engelske sangskriver David Thomas Broughton har begået en flot og udfordrende debut, hvor hans neofolk bevæger sig ud over de fleste grænser, både indholdsmæssigt, dynamisk og musikalsk.