2023 har været et fantastisk år for elektronisk musik på Roskilde Festival. Apollo har næsten føltes som en separat technofestival, hvor den modulære scene Platform har dannet rammerne for de spontane fester med mindre navne. På en våd lørdag nat havde Roskilde da også fundet de lokale godter frem, da københavnske Lyra Valenza var blevet hyret ind til at lukke Platform, i hvad der blev en decideret trancefest for de, der endnu på imponerende vis havde energi tilbage, der skulle brændes af efter en uges festival.
Den sidste væske i røgmaskinen skulle i hvert fald bruges, og Platform lignede nærmest et bål, da Jens Konrad og Hjalte Lehman gik bag pulten midt på Platforms scene, som et center for deres egen fest. Store, svævende synthflader og vibrerende diskante signaler sendte små bølger af elektricitet gennem luften, da Lyra Valenzas halvkogte 90’er-ravede velkomsttale i form af en robotisk kvindelige stemme inviterede de resterende festivalgæster ind i cirklen omkring Platform. »Roskilde is nice and for you« lokkede Lyra Valenza, inden de første knivskarpe snares smeltede ind i det flydende lydunivers.
Lyra Valenza laver dansemusik, man skal tænke til, og det er jo pivfrækt. Polyrytmiske beat og skiftende taktarter dannede vejen for en rejse gennem breakbeat, footwork og jungle, mesterligt timet og koordineret af de to mænd bag pulten, der var lige så meget med i festen som publikum. Det overordnede element var dog trance. Man var under hele ordiensen badet i et væld af lækre, drømmende, lyse lydflader, der føltes rensende for krop og sjæl – man kunne selv vælge, om man ville stå svajende og zone ud, eller om man ville prøve at lade ens fødder forfølge de næsten jazz-komplicerede rytmer.
Som man bevægede sig længere ind i trancesceancen, blev alting mere og mere spacey, og flere og flere folk kom til for at deltage i Roskildes sidste lille fest. Den konstante variation i lydbilledet gjorde, at man hele tiden var fokuseret og underholdt af musikken. Et minut stod man og flød væk i et psykedelisk akvarium under den dubbede “True Computer” fra duoens nyligt udgivne debutalbum Low Gear No Pressure, mens man det næste blev bombarderet med rytmer under den footworkede “Sport Mode”, hvor man kunne stå og grine lidt for sig selv og til hinanden, mens man nikkede i takt til den pudseløjerlige “Bop, bop” vokalsample, der udgjorde nummerets hook.
Da den kvindelige voiceover igen kom ind i lydbilledet, havde man næsten mistet tid og sted. »Roskilde is nice and for you / Roskilde is nice and clean« rystede over Platform, mens Konrad og Lehman gik ud gennem menneskemængden med et glimt i øjet, deres status som en af den danske elektroniske musikscenes mest interessante og eksperimenterende navne solidt cementeret på Dyrskuepladsen. Som mange andre koncerter på Platform led oplevelsen dog lidt af svingende lydforhold, og lidt for mange mennesker, der kommer tilfældigt forbi og skal frem og tilbage fra Platform hele tiden, hvilket hele tiden slog en ud af den hypnotiserede tilstand. Forhåbentlig er duoen klar til Apollo på deres næste besøg på Dyrskuepladsen. Eller måske skulle Roskilde Festival overveje at lave en mindre scene, dedikeret til upcoming elektronisk musik… en Apollo Jr.?
Alle fotos: Daniel Nielsen.
