Det er ikke unormalt at se naboens græsplæne være fulstændig tæmmet for fejl. Alle kanter er klippet til af robotplæneklipperen, og ikke én blomst er placeret tilfældigt i bedet. Det ser jo godt ud, men lyder måske også lidt overfladisk og kedeligt? Sådan kan den danske musikscene også have tendens til at føles med deres overraffinerede pop-kompositioner, der mest af alt ender som støj i baggrunden, når opvasken kalder. Men her kommer Anja Jacobsen, som er komponist, pekussionist og sanger i Frk. Jacobsen, os til undsætning Det aktuelle album I Haven er nemlig en kreativ rundtur i et frodigt musiklandskab, hvor uforudsigelige genrekrydsninger vokser omkring jordbundens eksperimenterende jazzrødder. Det er vitaminpiller til vores forestilling om, hvordan musik også kan udspille sig som kunstart.
Med et utal af projekter såsom gruppen Selvhenter og Valby Vokalgruppe under sit eget pladeselskab, Eget Værelse, har Anja Jacobsen langt fra gået på listetå i det danske jazzmiljø. Og kvartet-projektet her, som er døbt i kunstnerens efternavn, tegner nu 10 år på bagen med deres anmelderroste startskud af en EP Lobsters fra 2013. Fuldlængde-skiven Thin Dry Sticks fulgte efter i 2018, og nu står vi med projektets andet album i rækken, som fortsat udfordrer lytterens konventionelle genretankegang med en fusionering af avantgarde elektropop, folkemusikalsk afrobeat og perkussiv indiejazz. Ligesom forrige skive er I Haven ikke blot et klassisk album, men også et dramaturgisk projekt, hvor grænserne mellem musik, performance og litteratur bliver blandet i en marinade af innovative urter – og her med scener fra en noget fantasifuld have.
Vi bevæger os altså mellem alt fra kirsebærtræer til marker og skov. Og få minutter inde i den sanselige rundvisning lander vi “I haven”, som mixer skæve lilletrommeslag og en charmerende legesyg guitar med en ultraren vokal af økologisk karakter under pop-kompositoriske forhold. Jeg er vild med den fantasifulde kombination mellem disse elementer, og det er svært at modstå at vippe tæerne i takt til de afrundede grooves, der kastes blidt ind i øregangene. I “For foden af træet” bliver de tunge bongotrommer hevet frem med støjende synth-effekter og en instisterende overdrive-guitar, der forsøger at stikke med spidsen af guitarhovedet på alle og-slagene.
Straks herefter lander vi “På marken”, hvor Anja Jacobsen på imponerende vis demonstrerer, hvilken stemmekontrol, hun har over de nordiske toner. »I / O« synger hun rent og glidningsfrit i en durskala. Vokalen bevæger sig som fine bøgeblade, der letter ubesværet ned over et omfavnende sammenspil mellem ambiente guitareffekter, legatoprægede strygere og perkussive elementer, der hiver de sidste tråde sammen. De blide klokkeslag, der nærmer sig lyden af tibetanske klangskåle, skaber en perfekt afvejet zen-stemning, som giver sindet lov til at træde ud af omverdenen for en stund.
Den følelse varer dog ikke længe, før en støvsuger og et lidt corny clap-beat fra GarageBand træder ind i lydbilledet i “Porten”. Den lidt flade trap-feeling giver dog rigtig god mening, når vokalen på stakkeret vis udbryder »Vi var her før, du var«. Det giver nogle nostalgiske billeder af to piger, der har fundet et spot på legepladsen, som kun er deres. Og guitaristen Lars Bech Pilgaard, som blandt andet spiller i avantgarde-trioen SVIN, fører sig frem med en noget stejl og snoet rutsjebane af en dur-guitarsolo, hvor man først rammer enden efter to minutter.
I Haven er i bund og grund så charmerende skæv en sammenstøbning, at det nærmest går over og bliver forførende at lytte til. Måske fordi pladen så fornemt trækker tråde fra kunstarter og genrer, som giver imponerende god mening. Og alligevel ved man ikke, hvad Frk. Jacobsens næste skridt bliver, da grænser heldigvis ikke er registreret i gruppens ordbog. Derudover har de to sidste udgivelser blandet dansk og engelsk, men denne gang er det kun på dansk, hvilket hun endelig skal blive ved med. Når vi inden længe bevæger os ud på de danske festivaler, folder jeg mine hænder med håbet om, at kunsterne husker at bryde med nogle grænser og kaste noget innovativt ud over hovederne på publikum. Netop ligesom I Haven gør. Og måske de skulle prøve at gå på opdagelse i denne have? Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig.
