Tender Youth, som består af forsanger Tobias Bryld, bassist Gregor Workman, guitarist/violinist Vitus Mørch og trommeslager Jonathan Mørch sætter iøjnefaldende scenen på deres debutalbum med dets gådefulde omslag. En Medusa-lignende skikkelse, halvvejs nedsunket i en lille sø i et hulrum. Ansigtets konturer er udtværede, det hvide hår viltert. Ud fra håret står slangerne. Medusaens hænder er så svære at skimte op mod hulrummets jordfarvede overflade, at de først dukker op efter lidt tid. Den ene hånd holdt op foran ansigtet, som for at skærme sig mod nogen eller noget. Til venstre kan man ane en anden skikkelse, halvt gemt bag trærødder. Dette væsen er om muligt mere gådefuldt end medusaen, som det står med sine krogede fingre og et undseeligt smil på læben.
Pladeomslagets mysticisme har ikke en direkte tekstuel pendant på pladen, men det er alligevel en god primer for, hvad man som lytter begiver sig ud i. Som forsanger Tobias Bryld synger på ”Arbitrary Love”: »Closed eyes and fairytales / Imagined feelings / Devoured meanings.«
Pseudotitelnummeret ”Broken Bonds” indleder pladen med en skærende, pulserende lyd, som får selskab af et trommebeat og til sidst en lige så skærende guitar. Riffet er omsluttende og shoegaze-influeret. Nummerets minutlange opbygning er effektfuld, nærmest episk. Barren sættes højt med både et velplaceret hook og en mere stilfærdig passage, hvor en melodisk basgang får lov til at skinne igennem. På det tekstuelle plan kredses der om fri vilje og personlige integritet. Har man agens, eller er man en af de »Honorable lives / In the hands of broken bonds«? Til sidst, da musikken stiger til et crescendo, introduceres et nyt instrument til produktion (og et nyt element for Tender Youth i det hele taget); violinen. Musikken får en orkestral kvalitet; rockorkesteret i samspil med en enlig violin. Det er godt udtænkt og eksekveret og giver en vag jig-fornemmelse.
På singleforløberen ”Pageantry” spiller guitaren andenviolin i ordets mest bogstavelige forstand. Violinen driver nummeret frem, og det giver en helt anden klang, end på pladens andre numre, hvor guitaren trods alt er mere dominerende. I omkvædet, hvor Bryld, kort og uhyre intenst, observerer »The pageantry of our lives« træder violin frem. Staccato, grænsende til det militaristiske, giver den en modvægt til sangens ord. I broen skiftes der scene og Brylds mørke vokal smyger sig op ad flamencoguitar og trompet inden omkvædet, observationen, gentages.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tender Youth vil noget andet med postpunk/shoegaze. Det er efterhånden gået hen og blevet klassiske genrer, som over de seneste år har oplevet en decideret revival, men bandets lyd har tilpas kant til, at man lytter nysgerrigt efter. Dynamikken, instrumenteringen og mørket, har samme subtilitet som de mere støjende passager på Kashmirs No Balance Palace. Førnævnte ”Arbitrary Love” balancerer eksempelvis en huggende bas med overraskende fine, melodiske guitarlinjer. Igen er der dog kun tale om en del af nummeret, da det til sidst trodsigt afsiger sig subtiliteten til fordel for en dyriskhed, der lyder henad Kaizers Orchestras ”Hevnervals”.
Der er vitterligt sket noget siden bandets selvbetitlede EP blev udgivet for små to år siden. In the Hands of Broken Bonds har både en større musikalsk spændvidde og et mindre hektisk tempo end EP’en. Ikke at det ene er bedre end det andet, men der opstår noget særligt, når Tender Youth tør være mere dvælende i deres udtryk. The” Thinker’s Flume” er en mini-suite, som indledes med de vel nok mest skurrende, dissonante 43 sekunder, pladen har at byde på. Støjen bliver dog, på nærmest King Crimson’sk manér afløst af en sensibilitet, der bliver både et åndehul og et højdepunkt for pladen. Feedback-infernoet er erstattet af en kombination af akustisk guitar og klimprende mandolin. Brylds stemme befinder sig i et lysere register, som alt andet lige giver den minimalistiske tekst et ekstra element af ungdommelig, længselsfuld troværdighed: »Pretentious darlings / They merit the marching / Through mud and despair / In the Ferris wheel chair.«
Teksterne kan være svære at få hånd om, men mange steder underbygger musikken budskabet om usikkerhed og prætentiøshed. Som da valsetakten, der også er at finde på ”Gilded Letters”, banker ordene igennem: »Shattered lightbulbs / Subtitles contradict / Your melting thoughts / Your melting thoughts.«
Det er klart i de på en gang sømløse og chokerende stemningsskift, at pladen kommer til sin ret. Bandet er ikke tro mod én genre, men vender sig mod flere af rockens forskellige afstikkere. ”Hot Hand” er en selvskreven single med et rasende groovy riff og et fængende omkvæd: »Leave it in and let it out / Heart is beeping, Where art thou?«
Spørgsmålet tages mere direkte op på ”Be Something”, hvor Tender Youth giver den som generationsstemmer. Den, i lyset af pladens andre numre, meget umiddelbare tekst om individet, der har solgt sin sjæl til Big Tech og ikke bekymrer sig nok om klimaet til at gøre noget, har på alle måder sin berettigelse, men det politiske budskab falder alligevel noget tungt. I det underspillede omkvæd står sangens, og måske også pladens, centrale budskab væsentligt stærkere: »Numbed out / We’ve lost our senses.«
Frem til den teatralske albumlukker ”Deception” er In the Hands of Broken Bonds et spraglet værk, som først og fremmest har modet til at stritte i forskellige retninger. På trods af de forskellige udtryk pladen igennem, er numrene godt hægtet sammen. På trods af de skyhøje ambitioner er Tender Youths debut en overbevisende en af slagsen. Det bliver så afgjort spændende at følge med i, hvor de vil tage musikken hen i fremtiden.
