Det er på mange måder den velkendte Caroline Polachek fra debuten, Pang, der fører os gennem Desire, I Want To Turn Into You, og det er et glædeligt gensyn, men albummet klinger også af rutinemæssig gentagelse.
Det er gennem Polacheks soloprojekt blevet tydeligt, at hun ved, hvordan en god popsang skal skrues sammen, og hun har blandt andet tidligere skrevet sange for nogle af de allerstørste nutidige popmusikere som Beyonce og Travis Scott. Denne enorme erfaring kommer i den grad til udtryk på det nye album, men man får også en oplevelse af, at flere af numrene er skrevet på autopilot, og i for høj grad alene trækker på erfaringen. De tre år siden udgivelsen af Pang havde været en god lejlighed for Polachek til i højere grad at udvikle videre på soloprojektet. Med det sagt er Desire, I Want To Turn Into You på ingen måde et kedeligt album, og der hersker stor variation i albummets 12 numre.
Albummet er centreret omkring kærlighedstemaer, men der er stor forskel på stemningerne i de forskellige numre. Polachek veksler mellem et drillende og legende udtryk og en mere skrøbelig tilstand, der især mærkes på nummeret “Crude Drawing Of An Angel”. Her er det en længselsfuld Polachek, der optræder med lyse, udstrakte vokaler, kombineret med en afdæmpet instrumentering, der skaber et minimalistisk, men følelsesladet udtryk. Flere af disse træk går igen på nummeret “Butterfly Net”, hvor Polachek behandler kærligheden alvorligt og tør fremstå sårbar.
Polacheks vekslen mellem de to førnævnte stemninger bliver især tydelig på ”Blood and Butter”, der er et energisk nummer opbygget af mange modsætninger og uventede kombinationer lige fra ringende kirkeklokker, et højt tempo, den billedlige titel og med lyrik som »look at you in denim and bows«. De mange fantasifulde elementer toppes af med en sækkepibe-solo, og der skabes et frit univers, hvor meget af alvoren er taget ud, hvilket gør det muligt at udforske kærlighedsbegrebet, uden at det bliver farligt. Det er et virkelig imponerende nummer, hvor Polachek faktisk lykkes med at få de umiddelbart underlige, men originale og eksperimenterende kombinationer til at fungere, og hun skaber dermed et stemningsfyldt nummer, der på trods af sækkepibe kun vil afskrække de allerfærreste.
På nummeret ”Hopedrunk Everasking” demonstrerer Polachek også sin alsidighed. Det er et stille, men utroligt fængende nummer, hvor samspillet mellem instrumenteringen og Polacheks autotunede lyse vokal skaber en atmosfærisk stemning, der er stille og følsom uden at blive sovset. Polacheks vokal fremstår helt engleagtig, og den præsenteres minimalistisk og stilrent i samspil med et harpelignende instrument og ekko-effekter. Det er et melankolsk, men alligevel håbefuldt nummer, der virkelig cementerer det unikke ved Polachek.
”Hopedrunk Everasking” er dog også et nummer, der fortsætter hvor Polachek slap i debuten Pang, og genoptager takterne uden de store ændringer. Det samme gør sig gældende for numrene ”Billions”, ”Smoke” og ”Pretty In Possible”, der opleves meget repetitive, hvis blot man har lyttet sig en smule ind på soloprojektet. Polacheks store erfaring sikrer, at numrene er af høj kvalitet, men giver samtidig det indtryk, at numrene er skrevet uden hverken de store overvejelser eller anstrengelser. Det er netop denne kombination af i for høj grad, at trække på erfaring og gentagelser, der giver oplevelsen af, at flere af albummets numre er skrevet på autopilot.
Ikke desto mindre spænder Desire, I Want To Turn Into You over et stort område i selve sin lyd, hvor der også er overraskelser at finde i de musikere, der optræder. ”Fly To You” gæstes af Grimes og Dido, hvilket må siges at være en iøjefaldende kombination, som de færreste nok havde set komme. Det er et poleret, men simpelt nummer med en klassisk, tempofyldt DnB-instrumentering, guitar og drømmende keys, der skal sætte de tre hovedpersoners vokaler i fokus. Nummeret er perfekt afstemt i forhold til Polacheks og Grimes’ lyse autotune, der kombineret med Didos rene og bløde vokal, formår at skabe et af albummets mest harmoniske og medrivende numre.
”Sunset” er det nummer, der tydeligst skiller sig ud fra resten af albummet med tempofyldt, latinamerikansk-inspireret guitar og trommer, der i samspil med Polacheks vokal giver associationer til popsangere som Shakira. Det er et eksperimenterende nummer, hvor Polachek afsøger helt nye udtryk. Dog har det i løbet af de seneste år været en populær trend blandt amerikanske såvel som danske musikere, at lave latin-inspireret musik uden nogen form for umiddelbar tilknytning til Latinamerika, og det er efterhånden lidt en kliché. Det er en meget anvendt stil, og det lykkedes ikke Polachek at sætte sit klare aftryk på nummeret, og derfor bærer det præg af, at kunne være produceret af enhver moderne popsanger.
Det bliver dermed et godt billede på, hvordan Polachek i det store og hele, ikke når i mål med afsøgningen af nye lyde og udtryk på Desire, I Want To Turn Into You. På ”Sunset”, hvor Polachek bevæger sig længst væk fra sit etablerede udtryk, går der for meget tabt, og det er en skam. Hun formår dog gennem albummet, at opstille rum med forskellige stemninger, og det er spændende at opleve en mere drillende og legende Polachek, der samtidig demonstrerer, at hun også kan være følsom og sårbar. På trods af enkelte mere eksperimenterende takter, bliver albummet i sidste ende for gentagende især i de mere alvorlige og sårbare numre, der på trods af deres kvalitet og styrker minder meget om, hvad Polachek tidligere har udgivet. Jeg savner derfor mere udvikling i soloprojektet – Polachek har uden tvivl kvaliteterne, derfor ville der også være meget at vinde.
