Plader

First Hate: The Remix Experience

The Remix Experience er et sammensurium af vidt forskellige udtryk, men på bunden findes en række vaskeægte perler. De ellers bekendte numre fra First Hate er os pludselig ikke så velkendte længere, men udgivelsen byder i stedet på uforudsigelige og forfriskende nyfortolkninger.

Ovenpå udgivelsen af Cotton Candy, der kom i maj måned efter fem års albumtavshed, er First Hate nu klar med flip– eller remixpladen The Remix Experience. Albummet består stort set af flips af alle numrene fra Cotton Candy med enkelte undtagelser, og så der er også taget fat i et par gamle numre. I essensen er et flip det, at man tager materiale fra et nummer og skaber et nyt nummer med en helt anden lyd ud fra detog det er i den grad helt andre udtryk de ellers velkendte numre fra synthpop-duoen får. Er man blot en smule bekendt med First Hate, skal man derfor forberede sig på en noget anderledes lytteoplevelse, fordi albummet ligger langt fra hvad vi tidligere har hørt fra duoen.

Albummet eller opsamlingen om man vil indeholder remixes af virkelig mange forskellige kunstnere (primært fra den københavnske musikscene), og det kommer i den grad til udtryk gennem albummet, der spænder over alt fra mere eller mindre akustiske versioner af numre til virkelig tunge klubbetonede flips. Man kan roligt fastslå, at der er noget for enhver smag, men det bliver også i sidste ende albummets svaghed, da det bliver en form for helgardering imod et mere samlet udtryk, der kunne afskrække visse lyttere.

Dog skal det noteres, at First Hate har bevæget sig ret frit omkring i deres lyd, og de har ikke haft et strømlinet udtryk hele vejen igennem karrieren. Derfor er det ikke udelukkende negativt, at albummet trækker i flere forskellige retninger på en gang, da de meget forskellige flips bestemt også komplimenterer First Hates mangfoldige univers. Det fungerer derfor alligevel godt på sin egen underlige måde med et remix-album, selvom numrene er så blandet i udtryk og det havde det nok ikke gjort for alle.

Det er derfor sjovt at starte med at dykke ned i albummets to flips af nummeret “Cotton Candy”, der virkelig udformer to forskellige verdener. Det første flip er af H20P, der har trukket nummeret i en mere klubagtig retning med tempofyldte trommer og bas, der sagtens kunne brage gennem højtalerne på en klub. Sammenligner man med Yangzes remix af samme sang, får man et helt andet bud på, hvordan “Cotton Candy” kan lyde. På remixet består nummerets lydspor stort set kun af en akustisk guitar, og vokalen er gjort en smule lysere end på den originale version. Hvis det første flip af “Cotton Candy” var en version, man festede til på klubben lørdag aften, så er det andet flip i den grad versionen, man styrker sig på søndagen efter med tømmermænd.

Netop fordi det er et remix-album med bidrag fra så mange forskellige kunsterne, giver det ikke som sådan nogen mening at vurdere hvordan albummet hænger sammen som helhed. Det er svært at finde gennemgående tendenser, og det kan godt opleves en smule kaotisk. Jeg har derfor personligt oplevet mest glæde i min lytning af albummet, når det er lykkedes mig at lade være med at sammenkæde numrene for meget. Fra det udgangspunkt er der til gengæld virkelig også nogle perler at finde på albummet, som remixet af “A Prayer For The Unemployed” af Croatian Amor & Scandinavian Star. Det er et remix med en drømmende synth, der langsomt bliver mere tempofyldt med trommer og afkortede vokaler – og så indeholder nummeret naturligvis den karakteristiske melankoli, vi efterhånden kender så godt fra de to Posh Isolation-musikere, og det klæder First Hate-nummeret utroligt godt.

Til slut skal det simpelthen også lige noteres, hvor vildt et remix Debbie Sings har lavet af nummeret “Vampire Boi”, der på bedste Debbie Sings-manér har fået en utrættelig energi. Nummeret har fået et EDM/Hardstyle-udtryk, vokalen er blevet dekonstrueret og bassen er blevet tung, men hurtig. Det bliver et godt billede på, hvordan remix-albums kan skabe et helt unikt samarbejde mellem musikere, der ellers ikke umiddelbart ville være oplagte. “Vampire Boi” understreger hele pointen i at lave remix-albums, og viser hvor fantastisk det kan være at give velkendte numre nyt liv. På trods af den manglende sammenhæng mellem numrene, formår First Hate og de remixende kunstnere med The Remix Experience at kombinere forskellige lyde og udtryk, der tilfører noget nyt og originalt, og det er faktisk en imponerende bedrift.

★★★★☆☆

Leave a Reply