At have et så stort ego og begive sig ud i at skabe en opmærksomhed – et statement, er i sig selv en sjælenhed. Baltimore-baserede rapper og beat-smed Barrington DeVahugn Hendricks, bedre kendt som Jpegmafia, der med to fuldlængde albummer og en håndfuld singler har bevæget sig hurtigt ud i spillet med sine hjemmelavede, eksperimenterende musik og en god forståelse for at få sine aggressive statements ud gennem sin lyrik. Lyden fra ham karakteriseres bedst ved hans voldsomme og grænsesøgende udtryk. Han går ikke ned på sin rap – men han kan finde på at skråle.
Jpegmafia befandt sig på Apollo kl. 19:30, og der var i den grad en høj stemning blandt publikum. Han startede koncerten ud med at sige, at han ikke var skæv. Det virkede til, at han ikke var glad for situationen, men han skuldrede alligevel sin afhængighed godt. Han kunne i hvert fald skråle sin rap, og den fik ikke for lidt. Det var ikke lige til at høre, hvad han rappede. Publikum var tog godt i mod han, og var en stor orkan af moshpits. De var ellevilde – og det var Jpegmafia i virkeligheden ikke.
På nummeret “Thug Tears” fungerede hans fremtræden og attitude rigtig godt – også fordi nummeret i sig selv ikke blev overdøvet af den høje bas og hans egen skrålen. Selv om, at publikum var med, så virkede koncerten ikke velkoordineret. Nummer efter nummer vendte han ryggen til publikum, og der kunne godt gå flere sekunder før næste nummer i settet. Det trak tit energien ned og det virkede en anelse for uambitiøst.
“How To Build A Relationship” gav også et friskt pus til koncerten – netop på grund af, at han ikke gik helt og aldeles amok, men udførte sin rap til det niveau, den burde leveres på. Det var ofte, at jeg tænkte, Jpegmafia ikke kunne forstå sit publikum, for hans meget uhæmmede væremåde virkede til ikke at have interesse i at lave et show, men rettere en undergrunds-koncert. På mange måder duede hans fremtræden ikke til stemningen, selv om han blev bakket op. Han virkede rigtig tilfreds med fremmødet af mennesker, men spændte ben for sig selv ved at tage sig for god tid i mellem numrene, samt være lidt for uengageret i betrækket. Det var ærgerligt, at han ikke viste, hvad han har at byde på.
Jeg synes det var charmerende, at han gik på scenen med en rygsæk, satte sin computer og selv styrede sine beats fra iTunes. Det gav en vibe af, at det her er et rigtigt menneske, ikke en højrøvet lorterapper, som har sin vokal med på beatsne, trods et kæmpe set-up med en producer/DJ der står med div. controllers, men som i virkeligheden bare trykker play. Mega god til at tale med sit publikum, energisk og næværende. Det gør heller ikke noget for mig, at han skriger sine txter, i stedet for at gøre som på indspilningerne. Hvis jeg ville høre det, ville jeg tage mine høretlfer og gå på internettet. Uanset, så er der ikke backing-vokal, han performer. Han giver en indsats for et show, som er troværdig og inddragende. Går ud til publikum hele tiden og inddrager dem. Han går ikke bare rundt på scenen med sine venner, mens sangene kører i baggrunden, uden at bruge sin mikrofon til andet end at sige “hva så” (Ja, Shambs, det er dig jeg snakker om. Du er en dårlig undskyldning.)
Der kunne godt have været kortere pauser mellem numre, enig, men jeg synes ikke det var det der trak energi ud af koncerten. Det der trak energi ud af koncerten, var alle dem som bare gerne lige ville kigge, og stå og snakke om fukin quick-lån, og hvad ved jeg, som ikke kunne finde ud af at lukke røven, selvom de bliver bedt pænt, og knapt så pænt, om at tie. Men det er det danske publikum i en nødeskal. Måske forstod Peggy ikke sit publikum, men hvordan skal man forstå et publikum, hvor halvdelen er mere interesserede i deres liv udenfor koncerten, end momentet og det show du prøver at give?
Nårh ja, og så var det for lavt. Men det er alt i år, synes jeg?
Loiter! Beklager det meget sene svar.
Der er mange af de ting, du skriver, som jeg kan være enig i. Jeg synes dog netop, at han sagtens kunne have være mere indragende og levere et mere ‘stabilt’ show. Det var jo ikke fordi, at han ikke kunne finde ud af at kommunikere med publikum – det var rettere det faktum, at han ikke tog sin koncert seriøst. Jeg synes lidt, at det er et omfangende statement, du fyrer af omkring publikum – men nej, det danske publikum kunne godt oppe sig lidt.
Generelt lyden i år på Roskilde var god, hvis du spørger mig. Jeg var f.eks. til Joey Purp på Apollo, hvor den var helt fint. Samme med The Comet Is Coming (På Apollo). Den var markant bedre end sidste år – men lyden til JPEGMAFIA var virkelig dårlig. Og bestemt ikke for lav, men dårlig bedømt med EQ. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der gik galt, men det var netop det, der gjorde, at JPEGMAFIA var ren skrål.