Hun insisterer på at være en dirty computer, der kommer fra fremtiden, men med sit tredje besøg på Roskilde Festival blev funkmusikkens nutidige kejserinde, Janelle Monae, nutidens bevis på, at popmusik kan skabe en fest og trykke på de ømme punkter på en og samme tid.
Efter succeskoncerter på hedengangne Cosmopol og Arena, viste hun nu sin overlegne styrke på Orange. Det er simpelthen svært at få øje på andre artister, der ligeså overlegent kan funke rundt med Orange. De mest oplagte bud skulle da lige være afdøde Prince, Michael Jackson eller James Brown, og selvom Monae kun har sølle tre album i bagkataloget, var der ingen tvivl om, at hun måler sig med de allerstørste.
Som om hun fulgte forlægget fra Madonna hyldede hun den kvindelige seksualitet i et juicy show med vagina pants og vandpistoler, der squirtede ud over publikum. »You know you got that juice/ Now, squeeze all that passionfruit/ Ain’t no one fresher than you,« sang hun i en hyldest til kvindens safter på “I Got the Juice”, inden hun kom med en direkte opfordring til, at de dele af publikum, der havde the juice, skulle op på scenen og skrige: »I got the juice«.
Derudover blev der også sendt stikpiller til republikaneren i Det Hvide Hus, og opfordringer til at kæmpe for kvinde-, trans, LGBTQ+-, handicappede, immigranter og sortes rettigheder over hele verden.
Fra starten lignede det ellers, at Monae ikke lige var tunet ind på at levere et verdensklasseshow. Det første nummer “Crazy, Classic, Life” blev sunget og danset fraværende igennem på rutinen. Men allerede på næste nummer “Screwed” fandt Monae sin indre gnist, og var klar til, at »We’ll fuck it all back down,« nu hvor verden er fucked up.
Et par numre inde i sættet var Orange fuldstændig med hende, da hun leverede en stærk version af “Electric Lady”, hvor alle sang med på: »Ooh, shock it, break it, baby/ Electric Lady, Electric Lady.«
Ikke ulig mentoren Prince var hendes blik konstant koncentreret om at holde festen igang, og hun var elegant, selv når hun skulle sætte sin øremonitor på plads. Kun nogle enkelte svipsere som nogle uskarpe dansemoves i introen til “Make You Feel” trak hende ned på det menneskelige og opløste illusionen om, at hun var et vidundervæsen fra fremtiden.
Mest rørende blev det, da hun trak tre fans op på scenen, og pigen Thea slet ikke kunne være i sig selv af gråd over at være hånd i hånd med idolet. Janelle Monae endte selv midt ude blandt publikum og fik alle til at sætte sig ned på ekstranummeret “Come Alive”, mens hun selv sad i midten af pitten. Hun skreg »Let’s go crazy,« da alle rejste sig igen i euforisk dans og viste ægte showwomanship i absolut verdensklasse. Hun lovede, at hun ville give os et varigt minde, og det lykkedes hun med. Det her er noget, jeg godt kunne finde på at fortælle mine ufødte børn om.
Desværre skal vi nok lidt længere ind i karrieren, før hun indkasserer fuld plade for en Orange-koncert. Hertil mangler bagkataloget endnu lidt flere store sange, men talentet er uomtvisteligt. Et talent hun besidder så naturligt, at hun bare skal kigge på en scene, og så går hun igang med levere.
