I 2014 annoncerede The Kiss’ Gene Simmons overfor Esquire, at »rocken langt om længe er død,« men noget kunne tyde på, at han aldrig har overværet en koncert med Josh Homme og resten af Queens of the Stone Age. Dagen derpå beretter en lettere tinnitus i hvert fald om, at der blev smadret igennem ved gårsdagens koncert.
“Feet Don’t Fail Me” fra amerikanernes seneste udgivelse Villains blev startskuddet til en koncert, hvor Homme flere gange forsøgte at iscenesætte sig selv og Queens of the Stone Age som den sidste bastion, der holder liv i rocken. Han holdt sig ikke tilbage med at opfordre folk til at feste, mens han med den ene kliché efter den anden stod op belærte folk om, at de skal gøre, hvad de har lyst til, også selv om vagterne siger, at de ikke må: »Fuck people who tells you what to do. Let’s party. Do whatever the fuck you want,« lød det fra rockikonet.
Queens of the Stone Age havde alle hits med til Aarhus, hvor der i løbet af den første halve time blev fyret op for alt lige fra “The Way I Used to Do” og “No One Knows”. Efter sidstnævnte nummer spillede tommeslager Jon Theodore en fuldstændig vanvittig de-li-kat trommesolo, hvor der blev tæsket så meget igennem på grydetøjet, at højtaleren i venstre side af NorthSides Green Stage ikke længere kunne følge med. I et minut spillede de amerikanske rockguruer med halv effekt, inden folk i teknikken afværgede katastrofen og fik gang i begge højtalere, alt imens rockkvintetten spillede videre, som om intet var hændt.
Aftenens højdepunkt kom halvvejs, hvor “If I Had a Tail” og det storslåede, fantastiske nummer “I Appear Missing” blev spillet lige efter hinanden, og især sidstnævnte fik publikum til at henkaste sig medrivende og synge med: »Shock me awake / Tear me apart / Pinned like a note in a hospital gown / Deeper I sleep / Further down / A rabbit hole never to be found.«
Sceneopsætningen fortjener også et par ord med på vejen, for det var i sig selv lidt af en oplevelse. Tre meter høje obelisker af lys stod plantet som en skov på scenen og omkredsede Queens of the Stone Age. Tilmed var de udstyret med en tumling-fuktion, som bandet hyggede sig gevaldigt med. Især guitarist Troy Van Leeuwen brugte enhver lejlighed til at vugge med de høje lysrør, mens stroboskoplyset blændede i takt til musikken under stjernehimlen.
Er rocken død? Nej, det er den bestemt ikke, men Josh Homme skal stoppe med sine banale klichéer. Queens of the Stone Age er så langt fra den sidste bastion inden for rockmusikken, der måske ikke længere blomstrer som tidligere, men lever i bedste velgående. Og så har han i lidt for mange år brugt de samme opildnende sætninger om, at publikum skal gøre, hvad fanden de vil. Det er altså for nemt, Josh. Men for helvede, hvor kan du rocke!
