Af Thorleif Ravnbak
De musik-arkæologiske udgravninger i årets Roskilde-program begynder med annonceringen af de første bands omkring årsskiftet. Så gløder kommunikationen, brokkeriet og ønskerne til de næste signings. Og det ender som regel med, at det er de bands, der er skrevet med småt på plakaten, der giver de største oplevelser.
Min præference er klart rock, men med utallige afstikkere til verdensmusik, pop, country og …ja, alt andet forfaldende. Så stort set alt. Jeg vil dog bemærke, at den danske scene for psych-rock er i overordentlig god udvikling netop nu. Bands som Fribytterdrømme, De Underjordiske og De Forbandede har jeg hørt virkelig meget i de seneste år. Så hvis vi har de stjerneformende psych-briller på har jeg en række koncerter, som jeg ser frem til.
The Rock God
Ja, man behøver næppe præsentere Lorenzo Woodrose, som i min kreds af musikvenner kendes som The Rock God, men når nu han optræder hele to gange, blandt andet med Baby Woodrose, så skal du opleve dette kraftværk og rockmonster. Hans meritter er velbeskrevne, men koncerterne er fantastiske. På Spotify ligger den komplet legendariske version af “Ud på landet” fra Roskilde Festival i 2011, hvor Spids Nøgenhat spillede en meget sen nattetime og publikum gik amok med sætningen »Vi er de sidste her på jorden« – lyt til denne version og du får instant Roskilde craving!
Jeg glæder mig til Moon Duo – et band som jeg kun kender sporadisk, men som tydeligvis er inspireret af The White Stripes setup. Det er en af den type koncerter, der kan gå begge veje: Enten bliver det eminent, genialt og enestående eller også er det simpelthen røvkedelig. Musikken kan virke en anelse indadvendt, men det er virkelig fedt, og vi krydser fingre for at de ikke har for travl med at være cool og giver den gas på scenen.
Et sikkert rock-hit er Red Fang. Det er et dåseøldrikkende band, som hylder den klassiske rock tilsat en del humor i deres videoer. Ved seneste besøg blev bandet ramt af strømafbrydelse – eller noget tilsvarende – og jeg fik bevæget mig væk efter en halv koncert. Det var også noget med at vi kom lidt sent og der skulle hentes øl. Det har jeg fortrudt mange gange siden. Stort headbanging potentiale.
I en helt anden boldgade finder vi Seun Kuti, søn af den legendatiske nigerianske musiker/aktivist/politiker Fela Kuti. Musikken lyder meget 70’er-agtig på den helt fede måde med masser af blæs, keyboards og funky guitar. Jeg har hørt en del Fela Kuti, og tror det bliver en fest, men man skal nok være i det rette humør. Jeg tænker det vil være godt til tømmermænd og som opstart til (endnu) en Roskilde-fest.
Så er der også Anthrax, som oftes kaldes en af The Big Four inden for heavy metal. De tre andre er Metallica, Megadeth og Slayer – og i det selskab er Anthrax nok den lille af de fire store. Bagkataloget er dog rigtig fint, og hvis det er en koncert på det rette tidspunkt, så kan der blive en god gang metak-nostalgi.
Sverige og Norge plejer at stille med fremragende musik på Roskilde. Sent glemmer jeg First Aid Kits utrolige udgave af “War Pigs” i 2015 – og jeg har sat kryds ved Viagra Boys som i Roskilde-bio’en kaldes et af Sveriges bedste live-bands. Norske Blood Command sender mange musikalske hilsner til god gammeldaws heavy rock inkl. 80’er-keyboard.
