Koncerter

Click Festival 2015: Rhys Chatham feat. Rune Kielsgaard & Jeppe Skovbakke, 16.05.15, Kulturværftet, Helsingør

Skrevet af Alex Nørregaard

Undertoner var med, da Click Festival løb af stablen. Multiinstrumentalisten Rhys Chatham i selskab med to I Got You on Tape-medlemmer var første koncertoplevelse.

Dagens første koncertoplevelse kom fra den amerikanske komponist og multiinstrumentalist Rhys Chatham, som til lejligheden havde allieret sig med I Got You on Tape-medlemmerne Rune Kielsgaard (trommer) og Jeppe Skovbakke (bas). Chatham, Kielsgaard og Skovbakke har tidligere optrådt sammen på dansk grund i forbindelse med en opførelse af no wave-værket Guitar Trio (1977), men Click-kompositionen mindede mere om f.eks. Outdoor Spell.

En sofistikeret udseende Chatham tog sig indledningsvist tid til at præsentere bandet, da man, ifølge Chatham, aldrig snakker særlig meget om hverken trommeslager eller bassist. Herefter fortalte Chatham kort om de instrumenter, han selv havde medbragt: trompet, alto- og c-fløjte samt, selvfølgelig, elektrisk guitar. Foran sig havde Chatham desuden ikke bare et pedalboard, men nærmere et helt pedalbord.

Koncerten formede sig omkring Chathams mange forskellige loops og lag af trompet- og fløjtelyde. Det hele cirklede konstant rundt, men blev aldrig enerverende. Kielsgaards trommer havde et jazzet touch til at starte med og foldede sig konstant og hårdt kæmpende ud undervejs, mens Skovbakke nærmest angreb sin bas, der havde en lidt grovkornet lyd.

Bag trioen skiftede en kæmpe LED-skærm hele tiden baggrund. Dystert i rødt og sort til at starte med, undervejs i en mere psykedelisk retning, der mindede om Mario Kart-banen Rainbow Road, og senere hen i en lava-lignende strøm. Imens ændrede musikken sig løbende. Aggressivt snigende og smukt alarmerende, og hele tiden med iboende summende fornemmelse. Det mindede til tider om et kabaretmareridt, der rev og flåede i publikum, og andre gange havde det karakter af en jazz- og kraut-klingende jamsession.

Musikken var til tider svær at navigere rundt i, og der var kun enkelte momenter, hvor det for alvor var muligt at flyde med og rent mentalt forlade det kolde gulv i Hal 14. Oppe på scenen var virkeligheden dog en anden. Kielsgaards evige og vilde bevægelser ved trommesættet mindede om, at musik til tider kan være en kampsport, mens Skovbakke og Chathams leg med henholdsvis bas og guitar mindede om, at man også kan glide i et med sit instrument.

Alt i alt var det en stærkt oplevelse, der dog stoppede noget brat og uden egentlig forløsning.

★★★☆☆☆

Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com

Leave a Reply