For første gang på Undertoner har vi brugt et nyligt afsluttet år til at se nærmere på de numre, der har markeret sig som årets bedste eller som skribenterne holder særligt af fra året, der er gået. Det er ikke en hitliste eller en Top 20, men en række numre, der kendetegner musikåret 2014 og som fortjener nogle ord med på vejen. Samtidig kan du her blive opdateret på, hvor og hvornår du kan være så heldig at høre numrene live i 2015. Se også del 2 af de udvalgte numre her.
Sylvan Esso: “Coffee”
Umiddelbart markerer singlen “Coffee” fra den amerikanske duo Sylvan Esso sig blot som et yderst fængende electropopnummer, men under den forførende overflade gemmer der sig imidlertid en særdeles rammende tekst, der vækker undren. Er dansen et billede på kortvarige forhold, der konstant skifter? »Sentiment’s the same but the pair of feet change,« som det på et tidspunkt lyder. Følger der sideløbende hermed en frygt for at føle noget? Det synes at afspejle sig i: »Wrap me in your arms / I can’t feel it but / rock me in your arms / I can’t feel it but,« men dansen fortsætter ufortrødent.
Hør den i år: Sylvan Esso gæster Pumpehuset i København den 3. marts 2015.
Ariel Pink: “White Freckles”
Den skøre kugle Ariel Pink udgav med albummet pom pom en af sine hidtil stærkeste samlinger af sange. ”White Freckles” er et af højdepunkterne med opgejlet guitar, masser af overraskelser og Ariel Rosenbergs skizofrene stemmer som det overordnede samlingspunkt.
Hør den i år: Den 10. marts 2015 giver Ariel Pink koncert på Bremen Teater i København. Inden koncerten kan man opleve ham i en artist talk med Carsten Holm på Københavns Hovedbibliotek kl. 18. Der er gratis adgang til artist talk efter først-til-mølle-princippet.
Beck: “Wave”
At Beck havde flere gode album i ærmet var måske ikke så overraskende, men at Morning Phase skulle indeholde indie-ikonets til dato mest gåsehudsfremkaldende sang, må alligevel betragtes som en af årets positive overraskelser. Der er dømt fuld patos, når Hr. Hansen gentagne gange synger »Isolation«, kun akkompagneret af faderen David Campbells melankolske strygerarrangement.
Hør den i år: Det er ni år, siden Beck sidst gav koncert i Danmark, men til august sker det igen, når han spiller på Smukfest i Skanderborg. På den turné gæster han i øvrigt også andre skandinaviske byer.
St. Vincent: ”Digital Witness”
I høje støvler og med elguitaren om halsen har amerikanske St. Vincent støt og roligt klatret mod rockens top. Med sin enestående blanding af kunst, fremtidspop og guitardrøn er hun i 2014 længere fremme i sin karriere end nogensinde. Singlen ”Digital Witness” fra hendes fjerde soloalbum, St. Vincent, er et godt eksempel. Et af 2014s markante numre, hvor St. Vincent inkorporerer de horn, hun blev vant til under samarbejdet med David Byrne, i sin egen lyd med et både krads og vellydende resultat. Ligesom Damon Albarn på samme års Everyday Robots ser St. Vincent i ”Digital Witness” kritisk på de digitale individer her i smartphone-æraen. Er vores eksistens reduceret til hvad, vi kan dele på de sociale medier? St. Vincent synger: »What’s the point of even sleeping / If I can’t show it, if you can’t see me / What’s the point of doing anything?«
Hør den i år: St. Vincent har meldt sin ankomst på Roskilde Festival 2015 og ifølge hendes hjemmeside, er det torsdag den 2. juli, hendes koncert finder sted.
The Raveonettes: “Sisters”
Sune Rose Wagner havde endnu engang travlt i 2014. Foruden at tage på gendannelsestour med Psyched Up Janis, gæste en Nikolaj Nørlund-plade og tage på turné med Steen Jørgensen, skulle hovedprojektet The Raveonettes naturligvis også udgive en ny plade (puha). Et ord, der altid binder sig til Wagners sangskrivning, er overskud. Det virker som om, han skriver sine støjpop-perler efter velbefindende, og hele Pe’ahi-albummet vidner om, at det sker ganske let. På “Sisters” introduceres harpen til Sune og Sharins millimeterpræcise lyd som det mest naturlige element i et af gruppens mest larmende numre til dato. The Raveonettes formår gang på gang at genopfinde sig selv, imens de bevarer en klokkeklar sort/hvid-tråd, som blev viklet allerede på debuten, Whip It On.
Hør den i år: Der er endnu ikke offentliggjort de store 2015-planer for The Raveonettes, der pt. er ved at færdiggøre en turné i Østeuropa. Men mon ikke, de får tid til at kigge forbi nogle danske festivaler til sommer?
D’Angelo: “Sugah Daddy”
Aphex Twin var ikke den eneste musikalske legende, der gjorde comeback i år. Neo-soulens muskuløse halvgud, D’Angelo, pressede efter optøjerne i Ferguson sin nye plade, Black Messiah, igennem på falderebet af 2014. Nogle musikere har behov for at ændre stil undervejs, men her har D’Angelo og Aphex Twin noget til fælles. Ingen gør det så godt som D’Angelo gør, som han tydeligt viser på førstesinglen ”Sugah Daddy”. Pino Palladinos kælne bas og blæserarrangementerne sidder stadig lige så godt, som de gjorde det for fjorten år siden på Voodoo.
Hør den i år: Man skal ikke vente længe på at høre “Sugah Daddy” og andre D’Angelo-hits live i år. Som en del af Frost Festivalen kommer D’Angelo med band nemlig til Falconer Salen den 25. februar 2015.
Future Islands: “Seasons (Waiting on You)”
Rigtig mange blev introduceret til “Seasons (Waiting on You)”, da Future Islands i marts optrådte i Letterman og skabte det, der blev et af årets mest mindeværdige popøjeblikke. Under denne optræden fyrer forsanger Sam Herring den af med en indlevelse, der sjældent er set i popkulturen. Han udfører sin helt egen lidt orangutang-agtige dans, ryster hofterne, slår sig på brystet og growler som en anden metalmusiker. Det er overraskende! Faktisk er det så overraskende, at det siden har været svært at adskille sangen fra denne performance. Den er blevet legendarisk på grund af den måde, den blev performet. Da jeg i sommer så Future Islands på Roskilde, var jeg spændt på, hvordan oplevelsen ville være. Og jeg må sige, at den levede fuldstændig op til mine forventninger. “Seasons (Waiting on You)” udkom som single fra Future Islands’ fjerde album Singles i starten 2014, og nummeret er blevet valgt som Best Track of 2014 af både NME, Pitchfork og af magasinet Spin. I en pressemeddelelse udtaler forsanger Sam Herring om sangen: »Den handler om kærlighed, om at give slip, om at lære af sine fejl og om altid at føle, at man længes efter en bestemt slags kærlighed, som tiden går og årstiderne skifter. Det er en sang om den menneskelige erfaring.«
Hør den i år: Indtil videre er det nærmeste sted, man kan opleve Future Islands i 2015, på Flow Festival i Helsinki den 15. august. Bandets kalender er dog langt fra fuld i sommermånederne endnu, så man kan krydse fingre for endnu et besøg i DK.
https://www.youtube.com/watch?v=1Ee4bfu_t3c
