Det første, der umiddelbart slog mig, da jeg skulle bevidne danske Get Your Gun stå for åbningen af et af Roskilde Festivals nye tiltag i år – campingscenen Roskilde Rising – var den overvældende tilgængelighed, der kommer til at komme de optrædende artister til gode. Væk er Pavilions ofte ekskluderende rammer, hvor kun de mest dedikerede fans bevægede sig ind under teltdugen i sommervarmen eller -regnen, og hvor andre fra tid til anden gik glip af helt sublime koncertoplevelser med nogle af Nordens mest talentfulde musikere. I stedet sørger en åben plæne og ophøjet scene nu for, at bands i opvarmningsdagene kan få eksponeret deres musik til menneskemængder, som ellers før kun var forbeholdt de navne, der var tilpas store eller næsten for store til Pavilion-teltet. Desværre løftede de nye rammer ikke koncerten med Get Your Gun fra at være andet end en halvfærdig oplevelse.
Helt klædt i sort – akkurat som da jeg sidst så dem på Aarhus Psych Fest – virkede bandet uvidende om den bagende sommersol, og med et musikalsk udtryk, der matchede de sorte outfits, var jeg ikke lang tid om at stille spørgsmålstegn ved tidspunktet for koncertstart. Det hjalp heller ikke yderligere, at der fra start af var stort set ingen nuancer i lydbilledet, hvor især frontmand Andreas Westmarks guitar stjal al fokus og tilmed nåede en nærmest sundhedsskadelig volumen, hvilket først og fremmest eliminerede stort set enhver mulighed for at opfange violinist Asger Christensens ellers udmærkede akkompagnement, som kun kom sporadisk til udtryk. Bandets dystre blanding af psych, stonerrock og mørk americana er egentlig en fantastisk kombination spillet af musikere, der virkelig formår at give deres musik liv og sjæl; men foran et alt andet end koncentreret festivalpublikum på en smuk sommereftermiddag med et ofte rodet lydbillede døede nerven i Get Your Guns kompositioner hurtigt ud, og det tog i sidste ende en lille halv time, før jeg følte, at bandet for alvor rykkede i mig.
Efter tre numre hev bandet et 12 mand stort mandskor ind til ikke overaskende at agere kor bag Westmarks klagende vokal. Jeg kunne på ingen måde høre koret, der vel lige så godt kunne have været erstattet af de tre andre musikere i bandet, og jeg følte allermest, at gimmicken desværre gik helt og aldeles til spilde. Det var ikke, før koret blev hevet ind igen på den afsluttende “The Worrying Kind” fra bandets debutplade af samme navn, at de 12 – ligeledes sortklædte – mandspersoners kunnen kom til sin ret.
Det blev en storslået afslutning på en alt for tidlig koncert, der skulle have fremvist et af de mest potente rocknavne herhjemme, men som allermest var en oplevelsesmæssig skuffelse. En flok måger svævede elgant over både scene, band og publikum til de lige så elegante toner af mandskoret, og bandet leverede herefter en intens outro, der både agerede klimaks og højdepunkt. Jeg forlod sceneområdet ærgerlig og skuffet, men alligevel med visheden om, at Get Your Gun kan og har leveret bedre koncertoplevelser end mandag på Roskilde Festival.
