Hvad skal et tyve år gammelt gendannet rockband på en festival for upcoming talenter? Det virkede umiddelbart som et paradoks at lade Psyched Up Janis være et af hovednavnene på årets Spot Festival. Men Sune, Jacob og Yebo beviste, at de så absolut også har berettigelse i 2014. Uden at ryste på hånden gennemspillede de debutpladen Swell fra start til slut og slog fast med syvtommersøm, at det er et af de bedste rockalbum i nyere tid. Koncerten kom til at stå som et monument på Spots sidste dag, og de gamle Janis-drenge lagde et propfyldt Scandinavian Congress Center fuldstændig ned.
Mange husker det ikoniske cover fra Swell, med den lille rødhårede knægt, der står i kanten af en skovsø med en fiskestang i den ene hånd og et bundt ørreder i den anden. Selvsamme knægt er selvfølgelig blevet voksen i mellemtiden, men håret har stadig et rødligt skær, og da han kom ind i overalls og med fiskestang i hånden for at præsentere aftenens koncert, var alle klar over, hvor vi skulle hen.
Vi skulle en tur tilbage i tiden. Hjem til teenageværelset, det første kys og alt for mange billige skodbajere. Swell er på mange måder en hel generations ungdomshymne, og ”I Died in My Teens” er nok den sang fra den grønne bølge anno 1994, som bedst indkapsler hele tidsånden. Da nummeret bragede ud i salen, var der da heller ikke et øje tørt. Lige inden havde vi fået åbningsnummeret ”Vanity”, og da de karakteristiske bastoner fra ”Shudder” begyndte, havde vi alle overgivet os totalt. Det var bare om at skrige med på fuld lunge og lade sig suge ind i ungdommens minder. Som perler på en snor blev vi ført igennem Swell med sikker hånd. Kun “Reddening Star” og “Subsonic Why” havde byttet plads, men det gjorde intet.
Psyched Up Janis virkede bemærkelsesværdigt sammenspillede. Ingen tvivl om, at Sune Wagner er blevet en bedre musiker og guitarist i løbet af de sidste 20 år, men også Jacob Jørgensen og Yebo virkede til at være i topform. Det samlede lydbillede var massivt og enormt fyldigt på trods af, at bandet kun er tre mand. Yebo lå tungt og sikkert i baggrunden og havde endda overskud til at sætte håret mellem hvert nummer. Jacob Jørgensen viste, at han er en habil bassist, og han så virkelig ud til at nyde aftenen i fulde drag. Der var ikke mange kommentarer fra bandet undervejs, men til sidst løste selv en ellers uhyre koncentreret Sune Wagner op i et kæmpe smil. Det var forløsende at se den ellers lidt indadvendte og stille Wagner åbne op og i den grad vise spilleglæde.
Psyched Up Janis kunne godt have sluttet efter ”Fragments”, men heldigvis gav de tre ekstranumre fra deres yderligere bagkatalog. En sjældenhed på Spot, der har et meget stramt tidsprogram. Vi fik ”Special One” og ”I Think You Suck” fra Enter the Super Peppermint Lounge, og til sidst kulminerede aftenen i fællessang til ”The Stars Are Out” fra Beats Me.
Psyched Up Janis havde givet os en af årets bedste koncerter på Spot. De beviste, at Swell er et tidløst album og lyder lige så frisk og vedkommende i dag som dengang i 1994. Det kan godt være, at bandet ikke er nyt eller upcoming, men hold kæft hvor er jeg glad for, at de spillede på Spot Festival 2014.
“Som perler på en snor blev vi ført igennem Swell med sikker hånd. Kun “Reddening Star” og “Subsonic Why” havde byttet plads, men det gjorde intet.”
Placeringen af de to er forskellig på henholdsvis lp’en og cd’en. :)
For at uddybe Mikaels kommentar:
På den oprindelig danske udgave af ‘Swell’ (både LP og CD – den hvor bandnavnet er skrevet med en orange font) er ‘Reddening Star’ og ‘Subsonic Why?’ placeret som hhv. nr. 5. og nr. 9, mens de på den internationale udgave (den hvor bandnavnet er skrevet med blå font) fra 1996 er byttet om. Hvad grunden er dertil ved jeg dog ikke.
Her ses hhv. den danske udgave http://members.aon.at/deathrider/psychedupjanis.jpg
og den internationale http://www.spirit-of-rock.com/les%20goupes/P/Psyched%20Up%20Janis/Swell/Swell.jpg
Hej Mads og Mikael
Tak for berigende info. Det var jeg sgu ikke klar over. Beklager fejlen.
Vh Martin