Med det selvbetitlede debutalbum fra 2012 fandt raporkesteret Tudsegammelt (med rapperne Leon MC og Klaes i spidsen) deres helt egen rille i den danske musikindustri. Vi befinder os i en lille flække midt i hovedstaden, hvor tuba og kontrabas er fast inventar, hvor downloads og cd’er er fy-ord, hvor seletøj foretrækkes frem for bælter, hvor der gøres en dyd ud af det gode liveshow – og hvor medlemmerne tilsyneladende har det rigtig rart, for deres splinternye ep 10’eren lægger sig helt op ad debuten og byder ikke på nogen overraskelser af hverken den ene eller anden art.
»Hang sele, undertrøje og hat / i garderoben på et spillested en støjende nat / og med øjne som katte var vi sikre på / vi ku’ bære udtrykket uden at forstærke det mer’ / for vi er sådan her!,« nærmest vrisser Klaes på intronummeret “Genopstandelsen”. Og det er helt sandt, at der hverken bliver forstærket eller skruet ned for Tudsegammelts instrumentbræt. Helt i tråd med stilen er lydsiden båret af markante organiske tubatoner, melodiske og enkle kompositioner og scratch på omkvædet.
At musikken lyder ‘støvet’, er en kedelig sproglig kliche, som vi bare ikke kan komme udenom med Tudsegammelt – men ja, det bliver jo faktisk ensformigt og en kende kedeligt på plade. Det støvede udtryk lyder næsten forceret i nogle passager. ”Genopstandelsen” er et af de mest skrabede numre på lydsiden, og dog også et af de mest vellydende. Den fængende og laidback ”Ro på” svinger af samme årsager, mens numre som førstesinglen ”Sovet for lidt” og ”Bobbemeteret” når at blive trættende, repeterende og udmattende inden for de første minutter. Det hjælper heller ikke, at sidstnævntes omkvæd lyder helt igennem uinspireret.
Lydsiden på ”3000 vinyler” er en af de mere interessante – den varierer, en sart og skæv første halvdel udvikler sig, og senere rumsteres der rundt med tunge, dominerende og dybt melodiske elementer. Det er bare ærgerligt, at jeg med ”3000 vinyler” sidder med følelsen af, at Klaes og Leons halvfjollede, temmelig umotiverede historiefortælling ikke samarbejder med lydsiden. Nummeret som ren instrumental havde givet mere mening. Helt overordnet kan man sige om lydsiden og al kontrabassen, tubaen og trommerne, at opsætningerne afgjort gør sig bedre i et organisk liveshow end i små, fedtede høretelefoner fra en Ipod. Det synspunkt kan ikke understreges nok, men det ender unægtelig med, at ep’ens replay value er styrtdykkende fra tredje eller fjerde lyt.
Hvad er der så at sige om Klaes og Leon MC’s udfoldelser? Desværre ikke så meget. De rammer alt for tidligt en form for højdepunkt på første nummer, ”Genopstandelsen”. Derefter går det roligt, men sikkert, ned ad bakke. Hverken Klaes eller Leon er de mest tekniske eller flowstærke rappere, men det er heller ikke så afgørende i Tudsegammelt-universet. Det, man i stedet kunne forvente sig af dem, er, at de er originale, sjove, interessante at lytte til – og at de ikke mister fodfæste og drukner i lydsiden. Det er dog desværre ikke konstant, at d’herrer lever op til de to betingelser: Indholdsmæssigt er det lidt en rodebunke. ”Sovet for lidt” og ”Ro på” er fokuserede og velskrevne, men numre som ”3000 vinyler” og ”Bobbemeteret” falder helt til jorden. Der er simpelthen ikke nok sproglig energi og styrke til at eksperimentere med emnevalg og fokuspunkter, der ikke er simple og givne på forhånd. Debutalbummet var spækket personlighed og simpel originalitet på indholdssiden, og det er særligt på det punkt, at 10’eren føles som decideret tomgang.
Men svinger de da så i det mindste med lydsiden?! Jah… joh… på de mere enkle beats har de et godt greb hele vejen, men de drukner flere steder under ep’ens korte spilletid. De nærmest forsvinder, mister både vejret, fodfæstet og grebet flere gange i ”Gør det selv”, ”3000 vinyler” og ”Bobbemeteret”, og så stikker de udmattet hovederne frem i nogle overgearede omkvæd, der måske er herlige til en koncert, men belastende på plade.
Når alt kommer til alt, er indholdet på 10’eren enten på niveau eller derunder med Tudsegammelts tidligere bedrifter. Så var du smaskforelsket i debutalbummets klang, er der bestemt chancer for, at du også vil have gode stunder i selskab med gruppens andet udspil – jeg finder dog personligt ikke det store grundlag for at holde netop 10’eren i rotation.
