Det vælter frem med ny musik fra både nye og gamle artister. Mængden er enorm og momentvis decideret skræmmende i en tid, hvor vi nødigt vil gå glip af noget. En gang om ugen kigger vi tilbage på den forgangne uge og swiper en håndfuld interessante singler frem.
Algoritmer hjælper til med at give os det, vi gerne vil have. Eller er det nærmere det, som vi tror, at vi gerne vil have? En filterboble pustes ubemærket op, og pludselig render vi rundt i en form for Duplo-verden, hvor alt former sig efter vores forgodtbefindende. Det er på den ene side virkelig rart, at man slipper for en masse skidt, men spørgsmålet er selvfølgelig også, hvor overraskelserne bliver af.
Det er klart, at man har sine præferencer, og vi skal jo trods alt starte et eller andet sted. Men hvis vi allerede ved, hvor det ender, idet de forelagte muligheder ligger urokkeligt fast, er det svært at komme nogen vegne. Okay, det er ikke, fordi det hele er noget lort og resten er ad helvede til. Vi drives trods alt af en tørst efter det næste nye, og jeg tror bestemt ikke, at vi sidder fast. Det har vi simpelthen ikke tid til.
Derimod handler det måske nærmere om, at vi sjældent, sådan for alvor, bliver kørt af sporet og overvældes – kan musik også lyde sådan her? Singlerne kan være en hjælp til hurtigt at prøve noget andet og anderledes af, og samtidig også en måde, hvorpå man finder frem til, hvad man egentlig selv vil og interesserer sig for. En singles flygtighed, hvilket giver lytteren mulighed for at drive videre til det næste, åbner op for at glemme, hvad omverden tænker og algoritmerne finder frem til. Det er jo bare en date, hvor vi intet lover, men til gengæld kan vove en hel del.
Og her? Tja, der er grænser, men undertegnede håber da, at det udsynet rækker længere end næsetippen. Der gemmer sig i hvert fald en lyst til at opdage nyt og en kærlighed til flere genrer. Polyamori skulle være så moderne. Velkommen til Singlr.
Sean Nicholas Savage “Heartless”
Jeg er faldet fuldstændig pladask for canadiske Sean Nicholas Savage, der kommer fra Montreal og er en del af Arbutus Records, hvor vi også finder navne som Grimes, Doldrums og Majical Cloudz. Første møde med mr. Savage var via Regnsky sidste år, og nummeret “She Looks Like You” skærer fortsat direkte gennem ethvert forsøg på at forsvare sig selv. Nu er der et nyt album på vej – vistnok det 11. i løbet af de seneste seks år – i form af Bermuda Waterfalls og i sidste uge landede den 80’er-klingende single “Heartless”. Trommerne er svøbt i rumklang, mens bløde guitartoner og synth let føjer sig til. Det er som at blive slynget en rolig tur tilbage til Depeche Modes “But Not Tonight”, men Savages vokal lyder langtfra som Dave Gahans – omend kvindetækket formentlig rammer samme niveau. Det er åbenbart stadigvæk muligt at blive forelsket. Og som lille bonus kan det nævnes, at Sean Nicholas Savage varmer op for Timber Timbre den 13. april i Lille Vega og desuden slår vejen forbi årets udgave af Pop Revo.
Lust For Youth “Epoetin Alfa”
Vi vender for en stund blikket mod norden og den synthlidende, dansk/svenske duo Lust For Youth, der består af Hannes Norrvide og Loke Rahbek. Lust For Youth er på vej med albummet International og får i denne omgang hjælp fra produceren Malte Fisher, mens Elias Bender Rønnenfelt gæsteoptræder. Det runger voldsomt på singlen “Epoetin Alfa”, men en kold og særdeles stærk melodilinje finder alligvel vej gennem skyggerne. Vi befinder os i overgangsfasen fra Joy Division til New Order, og jeg bilder mig selv ind, at Johnny Jewel og Chromatics også gemmer sig derinde et sted – bare uden italo-tilbøjeligheder. International skulle være på gaden den 9. juni via Sacred Bones.
How to Dress Well “Repeat Pleasure”
Det er svært at beklage, men endnu engang finder How to Dress Well vej til Singlr. Måske er det, fordi jeg som alle andre befinder mig i en filterboble på internettet, eller også er det simpelthen, fordi Tom Krell bare laver noget fantastisk R&B-musik. Krells hjerteskærende falset tager stikket hjem på den seneste single “Repeat Pleasure”, som er noget af det mest direkte, han har udgivet. Et væld af guitarspor pibler løbende frem og stikker i alverdens retninger, mens teksten smukt kredser en kærlighedslængsel, der i bedste forbrugerstil aldrig kan opfyldes, »Yeah, once you got it, you want something else«. Og alligevel bliver vi ved, »Even broken, my heart will go on«. How to Dress Wells nye album What is This Heart? er ude den 23. juni via Weird World Records.
Lower “Lost Weight, Perfect Skin”
Der er noget yderst befriende over den seneste single “Lost Weight, Perfect Skin” fra den danske postpunk-gruppe Lower, hvis kommende debutalbum Seek Warmer Climes rammer asfalten den 17. juni via Escho/Matador. Lyduniverset er energisk og dystert, men forholdsvist klart. Det skarpe guitarriff og den løbske bas banker af liv og giver lyst til at grave Joy Division frem igen. Forsanger Adrian Toubros vokal har en alarmerende klang, hvilket gør mig tvivl om, hvorvidt jeg skal skrue voldsomt op for anlægget, vælte forvirret rundt eller skrige ind i en pude. Indtil videre holder jeg mig til det første.
Yumi Zouma (feat. Air France) “It Feels Good To Be Around You”
Newzealandske Yumi Zouma markerede sig stille og roligt i starten af februar med deres selvbetitlede debut-ep, der byder på iørefaldende og længselsfuld drømmepop. De fangede bl.a. Wild Nothings interesse og har fået en del opmærksomhed på alverdens blogs. En af disse, The Line Of Best Fit, fik lokket Yumi Zouma til at lave et cover af den hedengange, svenske duo Air Frances sidste single “It Feels Good To Be Around You”. Den svenske duo, der bestod af Joel Karlsson og Henrik Markstedt, lukkede og slukkede popmotorerne for et par år siden, men har fået tilført lidt nyt liv via Yumi Zoumas cover – de to svenskere bidrager endda med nye vokalbidder. Ikke mindst, »Dear Air France…. Sometimes I think the way we met, happened too fast«. Men hold kæft, hvor er det godt at møde dem igen.
