November, november, november, november… En lang vinterperiode truer, og energiniveauet er i fare for at dale betragteligt.
Men heldigvis er Blood Orange klar med en kærkommen, friskpresset 80’er-tung vitaminindsprøjtning i form af albummet Cupid Deluxe, der nu kan streames i dets fulde længde via Youtube.
Det er vist ingen overdrivelse, at Blood Orange aka Dev Hynes’ andet album Cupid Deluxe ventes med stor spænding. Tidligere er singlerne “Chamakay” og “You’re Not Good Enough” blevet luftet, men nu kan man altså også høre, hvad gæster som bl.a. Dave Longstreth (Dirty Projectors) og Clams Casino har bidraget med.
Cupid Deluxe udkommer 18. november via Domino Records.
November – kom bare an.