De Høje Hæle: Mund til mund

Med taktfast sikkerhed hamrer trommerne i ”Kikkertsyn” De Høje Hæles andet album i gang. Så kommer guitaren og bassen fræsende, og så er vi ellers i gang. Det er simpelt som bare fanden, men det er også det, der gør Mund til mund til et lille brag. Heller ikke denne gang excellerer Hælene i voldsom instrumentering, men hvorfor skulle de dog også det, når de har fundet en ganske glimrende opskrift på, hvordan man laver en rocksang?

På tre af pladens ni skæringer har De Høje Hæle fået støtte af Dig og Mig-sangerinden Andrea Aagaard, og den feminine, lyse stemme har helt bestemt sin berettigelse ved siden af Magnus Knudsens mere hårdtslående vokal. På “Falder for og fra” harmonerer de f.eks. ganske glimrende, når de synger om at »slå og stikke hinanden ned med ting, vi misforstår.« At sangen også er et ganske fornemt guitardrevet punknummer, gør bare det hele bedre.

Det er svært ikke at holde af Hælene, når de synger om at have “Blærerøvsbetændelse” eller om at blive narret til at tro, at man skal være far i “Rutsjebanetur”. Teksterne er lige så ligefremme og simple som melodierne, og det er svært ikke at lade sig charmere, når Knudsen synger »det’ en rutsjebanetur, så er jeg glad, så er jeg sur, så er jeg nede at ligge, og så er jeg oppe og køre,« og senere får hjælp af de andre i bandet, når de alle stemmer i: »Hvad gik der galt, var det noget, jeg fik sagt, jeg er bange for, at jeg fik slået et større brød op, end jeg fik bagt.«

Der er også blevet plads til noget, der minder om en country-inspireret sag, “Ud i kulden”, der starter med et rivende, men afdæmpet guitarriff, der bliver fyldt op med trommer, bas og svævende ørken-guitar. Her er farten sat noget ned, og punk-kutteren hugger stille og roligt derudaf. Det er lige før, det går helt i stå, da ordene »står i stampe samme sted i en uendelighed, står i stampe på det samme sted i en uendelighed«. Men selvom det går langsomt, kommer vi heldigvis videre.

Med Mund til mund viser De Høje Hæle, hvor punkskabet skal stå. Med deres underfundige Shu-bi-dua-lyrik og de stærke melodier er der dømt sjov og charmerende punk, der både egner sig til cykelturen og øllene inden turen i byen. Det er en fornøjelse.